Gabriel Bødker Johnsen: Kunsten at løbe i cirkler
5 mar 20228 apr 2022

Gabriel Bødker Johnsen. Foto: Sanne Juhler Hansen.

Gabriel Bødker Johnsen kalder sin udstilling Kunsten at løbe i cirkler og viser tyve malerier han har skabt direkte til automatens små rum.

Gabriel Bødker: “Kunsten at løbe i cirkler er en udstilling der stiller spørgsmål til vores tilværelse, ligegyldigt hvor vi er i livet. Vi har alle en form for skema, eller ting vi skal nå, hvoraf mange af tingene går igen. Det siges at det er sundt at have vaner, og ting at se til, men kan man altid løbe i den samme cirkel? Det der var godt i går, behøver ikke at være ligeså godt i dag. Gode vaner kan blive dårlige ligesom cirkler kan blive til fængsler. Hvornår er det værd at bryde cirklen, for det skal man. Hvornår er cirklen så stor en tryghed at den tilbageholder os fra at udleve vores drømme?”

Gabriel beskriver sine værker som værende undertekster til livet. Han finder inspiration i alt, og der er ikke en idé, der er for smal til, at han kan visualisere den. I udstillingen Kunsten at løbe i cirkler sætter kunstneren med 20 værker vore tanker i gang ved hjælp af ord, farver, humor og abstrakte figurer.

Udstillingen kan ses i den blå automat på Banegårdspladsen i Vejle.

Kilde: Kunsthal Vejle.

Kunsthal Vejle

Banegårdspladsen, 7100 Vejle

Åbent døgnet rundt

Kontakt

21322616

Gabriel Bødker Johnsen: Kunsten at løbe i cirkler
5 mar 20228 apr 2022

Del

'Gabriel Bødker Johnsen: Kunsten at løbe i cirkler'

Facebook