Fritz Bornstück: TEN
19 jan 20183 mar 2018

Galerie Mikale Andersen byder velkommen til den tyske kunstner Fritz Bornstücks soloudstilling TEN med nye malerier og keramikværker.

Da Fritz Bornstück arbejdede på den italienske ø Elba i foråret 2017 flyttede han sit atelier udendørs og malede ‘en plein air’. Umiddelbart synes denne gestus måske gammeldags og ude af trit med samtidskunstneriske praksisser. Men Fritz Bornstück har fundet en ny lethed og åbenhed overfor landskavet i sine nye værker gennem den simple arbejdsproces, hvor han tager ud, samler materialer og vender tilbage til atelieret.

Værkerne kombinerer oliemaleri og tekstilcollage og farveholdningen er stærkt inspireret af en tilgang til maleriet som man kender det fra 1800-tallet. Fritz Bornstück arbejder som en impressionist i felten, men trækker samtidig værkerne i en udpræget samtidskunstnerisk retning når han påfører de klassiske kompositioner stærkt kontrasterende arkitektur eller objekter.

Fritz Bornstück: Sir Johnny, 2017, pigment på lærredscollage, 140 x 145 cm

Malerierne har en stemning af noget usikkert, noget tvetydigt, og landskaberne mister deres tilhørsforhold til ‘den virkelige verden’ og bliver ikke-steder – eller måske mere præcist: steder udenfor tid, steder udenfor stedet, mytologiske uden myte. Fritz Bornstücks værker bevæger sig i området mellem betydning og ikke-betydning, mellem det bizarre og det almindelige, mellem absurd og umiddelbart forståeligt. De bortkastede objekter, der danner væsenagtige strukturer eller strukturagtige væsener er – når de placeres i Elbas natur – næsten som fantasmer, der flimrer lysende skarpt i havets azurblå bølger.

Fritz Bornstück (f. 1982) er uddannet fra Universität der Künste, Berling (2005-2009) og hans værker kan bl.a. findes i samlingen på museet Arken, Ishøj. TEN markerer ti års samarbejde mellem Galerie Mikael Andersen og Fritz Bornstück.

Kilde: Galerie Mikael Andersen

Galerie Mikael Andersen

Bredgade 63
1260 København K

Tir-fre 12-18, lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 33330512

Fritz Bornstück: TEN
19 jan 20183 mar 2018

Del

'Fritz Bornstück: TEN'

Facebook