Frank Peter Poulsen: Som jeg husker det
12 jan 201930 mar 2019

Maleren Frank Peter Poulsen levede fra 1949-2016. Efter hans død blev omkring 20 malerier skænket til GAIA Museum.

Værk af Poul Peter Poulsen

Det er barndomsvennen og billedhugger Kurt Tegtmeier, der har udvalgt værkerne. Skifteretten bad ham, efter Frank Peter Poulsens sidste vilje, om at tage vare på de mange efterladte malerier, tegninger og arkivalier.

“Flere af værkerne har en meget høj kunstnerisk kvalitet og bør derfor udstilles”, forklarer Kurt Tegtmeier. De 20 værker, der for fremtiden kan opleves på GAIA Museum, har den fællesnævner, at de kan karakteriseres som outsiderkunst. En kunstart, der kan opleves på meget få museer rundt om i verden.

GAIA er europæisk sekretariat for outsiderkunsten og i museets faste samling findes der langt over 400 værker – både danske og internationale. Outsiderkunsten er karakteriseret ved, at kunstarten bliver skabt af mennesker på kanten af en social normalitet. Det er samtidig en meget spontan form for kunst, der udtrykker kunstneres følelser, tanker eller oplevelse i nuet.

Frank Peter Poulsen levede et liv med paranoid skizofreni og OCD. Det var et liv, hvor alkohol i rigelige mængder med årene blev hans egens selvmedicinering. Men bag ved denne skæbne gemte der sig en engageret og talentfuld kunstmaler og naturelsker.

Frank efterlader et minde om en person med en sjælden fornemmelse for farve, der lever videre i hans efterladte malerier.

Kilde: GAIA Museum Outsider Art

GAIA Museum Outsider Art

Lene Bredahls Gade 10
8900 Randers C

Mandag efter aftale
Tirs-tors 10-16
Fre 10-14
Lør 10-15

Gratis entré

Kontakt

+45 89158338

Frank Peter Poulsen: Som jeg husker det
12 jan 201930 mar 2019

Del

'Frank Peter Poulsen: Som jeg husker det'

Facebook