FORSVINDINGSPUNKT

18 nov 201717 dec 2017

Tiden er en universel og allestedsnærværende faktor, som er aldeles uhåndgribelig. Den synes at forsvinde mellem fingrene på os. Tiden flyder konstant og er helt uafhængig af os, og vi må bestræbe os på at konservere den og dokumentere den for blot at fastholde en lille flig af den.

Det er denne bestræbelse, man finder hos de syv kunstnere, der bringes sammen på Sydhavn Station. Kunstnere som alle har søgt at materialisere erindring gennem deres billedkunstneriske udtryk. De har søgt at give flygtige øjeblikke af deres væren i verden en håndgribelig karakter. Ikke for at drage nogle endegyldige slutninger om denne væren, nok mere for at markere den enestående eksistens som en facet af menneskets almengyldige vilkår. En eksistens der er underlagt et urimeligt begrænset tidsrum.

De øjebliksfacetter, som disse kunstnere bringer i fokus og indlejrer i hvad vi kunne kalde monumenter, strækker sig fra personlige eller måske nærmere idiosynkratiske minder til fortællinger, som udfolder sig omkring massemediernes eksponering af popkulturens anonyme fænomener.

Udstillingen vil blive sammensat af eksisterende værker samt nye værker. Den vil tage form som en samling af vidnesbyrd fra det levede liv indenfor en tidshorisont, der strækker sig fra  1950erne og frem, i kraft af de deltagende kunstneres alder. Sammenholdt vil disse reminiscenser potentielt etablere en fortælling om barnets indtræden i en verden, hvor de omgivende rammer på forhånd er opstillet. En verden hvor man som individ må mosle med disse grundvilkår parallelt med, at man på må og få må bane sig vej gennem medieindustriens evige fantasi. En verden, hvor vi før eller siden må erkende, at tiden vil slippe op, om end vi forsøger at fortrænge det. En verden, hvori det individuelle valg er noget, som gradvist tildeles, eller hvor et råderum skal tilkæmpes. En verden, som vi retrospektivt kan perspektivere, men måske alligevel kun tilnærmelsesvis kan begribe.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station