Forårsudstillingen 2016: Kunstnerne fra sammenslutningen Den Frie Udstilling
12 mar 201624 apr 2016

Det er os en stor glæde at kunne åbne Forårsudstillingen 2016 og samtidigt fejre sammenslutningen Den Frie Udstillings 125 års jubilæum. I år nytænkes præsentationen af værker af sammenslutningens kunstnere ved at skabe et samlende kuratorisk greb i udstillingsrummene – et modulsystem, bestående af kvadratiske kuber sammensat til et metalskelet, løber gennem hele udstillingen. Forårsudstillingen 2016 bliver derfor en totalinstallation eller et ‘gesamtkunstwerk’, hvor kunstværkerne udgør delelementerne og modulerne er fællesnævneren.

Pressefoto
Pressefoto

Modulsystemets stilladsagtige råhed er i sin stramme æstetik og idé inspireret af Sol LeWitts skulpturelle modulsystemer fra 1960’erne. I Forårsudstillingen 2016 løber systemet gennem alle rum og udgør i sig selv en art udstillingsrum i udstillingsrummet, der aktiverer arkitekturen og efterlader væggene tomme. Hver kunstner har fået tildelt ét modul og kan frit vælge at udforme et stedsspecifikt værk eller at udstille et allerede eksisterende værk. Med konceptet som ramme om de mange forskelligartede kunstneriske udtryk, får kunstnerne mulighed for, at vise arkiviske praksisser side om side med eksempelvis maleri, skulptur eller performance. Modulsystemet bidrager med konsistens og en stram visuel sammenhængskraft. Værker bliver udstillet liggende, stående, hængende eller i mellemrummene på det meterhøje metalskelet, der både fungerer som montre, bord, sokkel og skillevæg. Modulsystemet udfordrer kunstnerne og yder dem modstand og stiller høje krav til samspillet mellem kunstnerne og kunstværkerne imellem. Konstruktionen kan arbejde med værkerne eller opleves som et voldsomt indgreb eller overgreb mod dem.

De udstillende kunstnere i år er: Bjørn Nørgaard, Camilla Berner, Elle Klarskov Jørgensen, Elsebeth Jørgensen, Finn Reinbothe, Freddie A. Lerche, Hein Heinsen, Henriette Heise, Henrik B. Andersen, Henrik Plenge Jakobsen, Jørgen Michaelsen, Kristine Kemp, Lars Bent Petersen, Lea Porsager, Leif Kath, Lis Nogel, Margrete Sørensen, Maria Finn, Mikkel Carl, Morten Stræde, Niels Andersen, Nils Erik Gjerdevik, Pernille With Madsen, Peter Holst Henckel, Pia Rönicke, Signe Guttormsen, Sophia Kalkau, Søren Jensen, Thorbjørn Lausten, Torben Ebbesen og Yvette Brackman.

Gæsteudstillere: Ane Vester, Astrid Svangren, Jeanette Hillig, Julie Riis Andersen, Kasper Hesselbjerg, Lars Christensen, Lars Worm Thomsen, Lasse Krog Møller, Lidia Sigle, Michael Mørkholt, Sofie Thorsen, Svend Danielsen og Troels Sandegård.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning

Den Frie Udstillingsbygning

Oslo Plads 1
2100 København Ø

Tir-søn 12-18, tor 12-21

Entré til udstillinger
Under 12 år: Gratis entré

Kontakt

+45 3312 2803

Del

'Forårsudstillingen 2016: Kunstnerne fra sammenslutningen Den Frie Udstilling'

Facebook