Floating Art: Cry Me a River
23 jun 20191 sep 2019

Anbefalet under Det skal du se! i uge 25

Med en utopisk idealverden og ni kunstværker forsøger Vejle Kunstmuseum med dette års Floating Art sammen med publikum at komme med positive alternativer til menneskets fremtid og fællesskab.

Science fiction som ramme
Sci-fi-universet giver ubegrænset rum for anderledes tænkning og alternative løsninger, så kunstnerne har virkelig højt til loftet, når de arbejder på deres værker i årets Floating Art.

Call me Venus. Foto: Ceylan Öztrük
Call me Venus. Foto: Ceylan Öztrük

“Science fiction omhandler ofte det ydre rum og aliens, men mange af genrens karakterer er hentet direkte fra havet. Havets arter viser os helt andre sanseapparater og måder at kommunikere på, som fx påfuglerejen der har op til 16 celler i øjet til at læse lys og farver med – modsat menneskets tre. Det er således i vores egen biologiske baghave, at vi kan finde inspiration til andre måder at forstå og sanse verden på,” siger Mette Woller, der i år er kurator for Vejle Kunstmuseum på den fjerde udgave af Floating Art.

Årets kunstnere til Floating Art er blevet opfordret til at lade sig inspirere af vand og science fiction genrens tematikker omkring køn, kroppe, seksualitet og solidaritet. Ligesom kunsten kan science fiction skubbe til grænser og udfordre tænkemåder, og det er netop det, udstillingen ønsker.

Tvekønnede havsnegle
Floating Art – Cry Me a River er en humoristisk queer-orienteret udstilling, der vender Vejle på hovedet og lader køn og arter flyde sammen, fortæller kurator Mette Woller.

“Jeg vil gerne vende vrangen ud på Vejle og hive havbunden op til overfladen for at udfordre ideer om, hvad der er naturligt. Fx er havets eksistenser meget længere fremme end os, hvad angår queer-orientering: Østers skifter køn flere gange gennem deres levetid, hos søhestene er det hannen, der bærer ungerne, og havsnegle er tvekønnede. Udstillingen kan ses som et flydende sværd, der skærer igennem debatten om både klima og ulighed mellem mænd og kvinder og de, der identificerer sig uden for de kategorier.”

International jury og verdensmål #17
Værkerne udvælges i år ud fra et målrettet open call, hvor en international jury har udpeget en række kunstnere både i Danmark og i udlandet.

Som det sidste af FN’s 17 verdensmål fokuserer på, så er det kun gennem global solidaritet, at vi kan ændre den hastige udvikling, der har fatale konsekvenser for den planet, vi bebor. Floating Art – Cry Me a River bygger på samme fællesskabstanke og handlingsorienterede fokus og ønsker herved at sammenkoble den globale verdensorden med den lokale i Vejle by.

Kilde: Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Flegborg 16-18
7100 Vejle

Tirs-søn 11-17

Gratis entré

Kontakt

+45 76813100

Floating Art: Cry Me a River
23 jun 20191 sep 2019

Del

'Floating Art: Cry Me a River'

Facebook