FIXES IDÉES / Værker fra samlingen
18 nov 20189 dec 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 46
Udvalgte plane og rumlige værker fra Kunstbygningens samling vises sammen med særudstillingen FIXES IDÉES af Rasmus Søndergaard Johannsen, der blev udvalgt som én af de tre prisvindere, da den internationale JCE Biennale blev vist i Montrouge, Paris. Rasmus Søndergaard Johannsen arbejder med forskellige medier og udtryk – f.eks. kan publikum opleve en serie af billedtæpper vævet af brændenældefibre, høstet i Stadtpark Humbolthain i Berlin.

Værk af Rasmus Søndergaard Johannsen

Johannsen beskriver selv udstillingen således: ”En ‘idée fixe’ er en tanke, man ikke kan slå ud af hovedet – grænsende til det besættende. I psykologien bruges det oftest om sindssyge og vrangforestillinger. På dansk bliver udtrykket mere brugt om valg, der er taget spontant eller uigennemtænkt: ‘det var da en fiks idé!’ Begge dele er en del af min måde at arbejde og tage beslutninger på igennem de 3-4 år, som det efterhånden tager mig at lave en værkserie. Vedholdenheden og perfektionen i processens kontrast er de intuitive æstetiske og praktiske valg, jeg tog i starten, som jeg nu skal holde fast i, så værkerne passer sammen”.

Publikum vil dermed kunne opleve en todelt udstilling med klassiske værker af bl.a. Johannes Hofmeister, Gerda Thune Andersen, Erland Knudssøn Madsen og Kurt Tegtmeier fra samlingen i selskab med Rasmus Søndergaard Johannsens originale og visionære installationer.

Kilde: Kunstbygningen i Vrå

Kunstbygningen i Vrå

Højskolevej 3A
9760 Vrå

Lukket fra 10 dec til 6 jan

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 98980410

Del

'FIXES IDÉES / Værker fra samlingen'

Facebook