Farshad Farzankia: Hvis jeg står
19 jun 202127 feb 2022

Farshad Farzankia: Blomster, 2021. Foto: Malle Madsen.

Farshad Farzankia har på kort tid opnået stor anerkendelse i Danmark og internationalt med talrige solo- og gruppeudstillinger bag sig. Denne sommer bliver Farzankias kunstneriske praksis for første gang udfoldet i en museumsudstilling, når Farshad Farzankia – Hvis jeg står åbner på ARKEN. Soloudstillingen præsenterer mere end 30 malerier, tegninger og silketryk, hvoraf flere er skabt specielt til udstillingen.

Farshad Farzankia er født i den iranske hovedstad Teheran i 1980, men flygtede som ni-årig med sin familie til Danmark i kølvandet på Den Iranske Revolution. Han uddannede sig til grafisk designer og arbejdede i en årrække inden for faget, indtil han i 2016 valgte at dedikere al sin tid til maleriet. Siden er det gået stærkt.

Poetisk kraft og livsenergi stråler ud af Farzankias malerier. Værkerne er fulde af motiver, figurer og tegn, der sætter både store og små fortællinger i spil – om identitet og selvfortælling, frihed og bevægelse, om fake news og filosofi. Farzankia henter inspiration i nutidens hvirvlende, digitale billedstrømme, i poesi og filmkunst, i populærkulturen og hos vidt forskellige kunstnere – fra Asger Jorn til Andy Warhol. Alligevel er Farzankias kunst helt hans egen.

Farzankias værker rejser højaktuelle spørgsmål om, hvad det vil sige at leve i en globaliseret verden, hvor personlige erfaringer og konstante billedstrømme gør tilværelsen dynamisk og foranderlig. I hans maleri optræder forskellige kulturer, tider og steder side og side med personlige erindringsspor og symboler. Hvert maleri er som en åben scene eller en løsrevet filmsekvens, som inviterer publikum ind i nye, dragende verdener fulde af billeder, sprog og kultur.

Kilde: Arken Museum for Moderne Kunst

ARKEN Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100
2635 Ishøj

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Ons-søn 11-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 43540222

Farshad Farzankia: Hvis jeg står
19 jun 202127 feb 2022

Del

'Farshad Farzankia: Hvis jeg står'

Facebook