Farshad Farzankia: Atlas
7 maj 202218 sep 2022

Farshad Farzankia: ATLAS, på Willumsens Museum. Pressefoto.

Med sin grænsesøgende, grænsebrydende og nytænkende kunst har J.F. Willumsen altid vakt undren og begejstring. I sin samtid men i den grad også i dag. Willumsens Museum har inviteret Farshad Farzankia til at omdanne museumsparken til et døgnåbent udstillingsområde. Det gør han med udstillingen ATLAS, der består af værker, der alle er produceret specielt til Willumsens Museum, og derfor aldrig er vist før. Inden døre, men med åbent vue til parken, ledsages de store udendørs flader af en række nye og ældre værker i en collage-inspireret ophængning.

Med en baggrund i det grafiske univers arbejder Farzankia i enkle former og figurer, hvor farven er den primære formidler af følelse og bevægelse. Værkerne kommer til live på et rigt bagtæppe af referencer til både kunsthistorien, religiøse og kulturelle fortællinger blandet med film, reklame, litteratur, poesi og populærkulturelle fænomener. Den pågående umiddelbarhed i hans værker finder sit slægtskab i Willumsens collageagtige stil og intense fokus på at skabe virkning hos beskueren.

Kilde: Willumsens Museum

Willumsens Museum

Jenriksvej 4
3600 Frederikssund

Tirs-søn 10-17
1. ons i måneden 10-20

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 47310773

Farshad Farzankia: Atlas
7 maj 202218 sep 2022

Del

'Farshad Farzankia: Atlas'

Facebook