Far From Home
1 dec 201820 nov 2020

Udstillingen Far From Home er museets præsentation af museets samling af samtidskunst. I en global samtid, hvor det at være i bevægelse og eksistere i en verden med mange muligheder, hvad indeholder da begrebet hjem? Og hvorfor er det stadig en væsentlig del af den menneskelige psykologi og selvforståelse?

Marianne Heske: Prosjekt Gjerdeløa, installation viev, “tour-retour”, Astrup Fearnley Museet, 2014

Udstillingen handler ikke om hjem i sin fysiske betydning med en bolig, der indrettes i henhold til smag, behag og social identitet. Den handler derimod om følelsen af at være hjemme og alt det, som eventuelt hindrer os i at være hjemme et sted.

“Udstillingen har fokus på hjem som mental og filosofisk størrelse, på identitet, mobilitet, ensomhed og fællesskab. Det er en stærk og melankolsk udstilling, som forholder sig til, hvordan det enkelte individs psykologi håndterer den moderne forandrede verden”, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

Udvalget og sammensætningen af værker i Far from Home er skabt ud fra spændingsfeltet mellem hjem som et fysisk sted og hjem som et mellemmenneskeligt og mentalt opholdsrum.

Triogien
Far From Home er den sidste udstilling i en trilogi baseret på museets samling, der har præsenteret alternativer for, hvordan man som museum kan vise og tale om relevante temaer i vores samtid gennem tekst, format, iscenesættelse og værksammensætning. Den første udstilling Out of the Darkness, 2014, tematiserede de store fortællingers struktur og magt og omhandlede de globale udfordringer, som menneskeheden står ovenfor. Den anden udstilling, No Man is an Island – The Satanic Verses, 2016, havde de voldsomme politiske, økonomiske og kulturelle ændringer, som Europa oplevede på det tidspunkt som bagtæppe. Hvor den første udstilling havde globalt perspektiv, blev den næste mere geografisk specifik. Far From Home flytter helt hjem – helt ind i individets mentale sfære. Fra den globale verden til den enkeltes oplevelse af at være hjemme i denne verden.

Kilde: ARoS Aarhus Kunstmuseum

 

 

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aros Allé 2
8000 Aarhus C

Tirs-fre 10-21
Lør-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 87306600

Far From Home
1 dec 201820 nov 2020

Del

'Far From Home'

Facebook