Excavating Contemporary Archaeology
26 jun 202016 aug 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 26

Kunsthal Aarhus præsenterer udstillingen Excavating Contemporary Archaeology, hvor otte internationale samtidskunstnere er blevet inviteret til at fortolke vores fælles europæiske kulturarv: Hvilke kulturelle aftryk har mennesket på godt og ondt sat på kloden? Hvilke fortællinger har historisk set domineret? Og hvilke overhørte stemmer kunne have formet en anden historieskrivning?

Still fra Eyes in the Sky, 2020, Aziz Hazara. Courtesy Aziz Hazara

Den europæiske kulturarvs skæbne har længe været bestemt af museale praksisser. I Excavating Contemporary Archaeology har de otte kunstnerne sat sig i museernes sted.

Som arkæologer på feltarbejde har de med videoværker, silketryk, fotografier, tilplantede kobberpatroner og en stak aviser fundet og udvalgt genstande, men også perspektiver, som de mener, kommende generationer bør tage med sig. Værkerne er refleksioner over bevaring og over, hvordan europæisk kulturarvs rigdom og diversitet har indflydelse på vores forståelse af identitet og kultur.

Udstillingen er kulminationen på et projekt skabt på foranledning af Kunsthal Aarhus i samarbejde med Mucem (Marseille, FR), Point Centre for Contemporary Art (Nicosia, CY) og AIR Antwerpen (Antwerpen, BE). Projektets udgangspunkt har fra starten i 2018 været ikke blot at forbinde institutionerne og landene, men også at invitere europæere til at gentænke betydningen af kulturarv, og hvordan vi opfatter, behandler og bevarer den gennem kunst.

Kunstnere i udstillingen:
Sven Augustijnen (1970, BE), Sammy Baloji (1978, CD), Haris Epaminonda (1980, CY), Aziz Hazara (1992, AF), Cristina Lucas (1973, ES), Hwayeon Nam (1979, KOR) Amalie Smith (1985, DK) og Francisco Tropa (1968, PT).

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tir-søn 11-17, ons 11-20

Gratis entré

Kontakt

+45 86206050

Excavating Contemporary Archaeology
26 jun 202016 aug 2020

Del

'Excavating Contemporary Archaeology'

Facebook