Eventyrlig Dialog
24 sep 20171 jan 2024

Med fantasien, legeglæden og kærligheden til kunsten som fællesnævnere former Eventyrlig Dialog sig som et fabulerende møde mellem H.K.H. Prins Henriks monumentale skulpturer og Carl-Henning Pedersens spontane malerier.

Pressefoto

Den ene er Prins af Danmark og billedhugger “con amore”, den anden internationalt anerkendt CoBrA-kunstner. Begge skaber de et dybt personligt og digtende univers, der nok har rod i virkeligheden, men i yderste instans er fantasiens og eventyrets. Med ”Eventyrlig Dialog” sammenstilles for første gang værker af disse to kunstnere – Prinsgemalen og mælkedrengen, der malede sig vej til international berømmelse – som på hver deres måde har levet et passioneret liv med kunsten og prøvet kræfter med konventionerne både i og uden for kunstens verden.

Eventyrlig Dialog fokuserer på H.K.H. Prins Henrik og Carl-Henning Pedersens senværk og er blevet til i tæt samarbejde mellem H.K.H. Prins Henrik og kuratorteamet Jens Erik Sørensen fra Copenhagen Contemporary og museumsleder Lotte Korshøj fra Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum. Udstillingen er støttet af Knud Højgaards Fond, Ege Fonden, Midtjydsk Skole- og Kulturfond, Lysgaard Fonden, Helle Mau Jensen og Døtres Almennyttige Fond, 15. Juni Fonden, Augustinus Fonden, Bestseller Retail Europe, Carl-Henning Pedersens Fond, Sidsel Ramson og Herning Kommune.

Kilde: Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Birk Centerpark 1
7400 Herning

Tirs-søn 10-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 96288650

Eventyrlig Dialog
24 sep 20171 jan 2024

Del

'Eventyrlig Dialog'

Facebook