Eva Koch: VILLAR en face
21 apr 202124 okt 2021

Eva Koch: VILLAR (installationsfoto), 2001. Foto: Peter Hildur.
Valmuer, duer og en uhyre dramatisk historie om en familie fra den spanske landsby Villar del Cobo. Det er nogle af de elementer, som kan opleves, når SMK Thy byder indenfor til sæson 2021 og viser udstillingen VILLAR en face.

Udstillingen består af både nye og ældre videoværker af den danske kunstner Eva Koch (f. 1953). I centrum står hendes hovedværk VILLAR (2001), som SMK sidste år fik doneret af Ny Carlsbergfondet. Den store videoinstallation er baseret på en usædvanlig fortælling om kunstnerens egen familie, der i 1930’erne blev splittet ad som følge af den spanske borgerkrig og senere blev genforenet ved et tilfælde.

Værket VILLAR består af seks videoprojektioner. Her fortæller Eva Kochs mor, Cristobalina, samt morens søskende, tante og niece hver deres personlige historie, om hvordan Cristobalina som lille blev bortadopteret til en norsk nødhjælpsarbejder – uden familiens samtykke eller viden.

Installationen er interaktiv og aktiveres ved hjælp af sensorer. Rækkefølgen, hvorpå historien udfolder sig, afhænger af publikums bevægelser i salen, og på den måde bliver oplevelsen af kunstværket aldrig den samme.
I forlængelse af VILLAR kan man dykke ned i det dokumentariske projekt VILLAR – Manuelas Børn, der uddyber den utrolige historie bag hovedværket.

Derudover kan man opleve Eva Kochs installation en face (1999) med kunstnerens lysbilleder fra 1960’erne, videoværket POP#2 (2016), hvor røde valmuer springer ud i loop, samt kunstværket On a Line (2015), hvor en flok hvide duer kurrer og slår med vingerne, flyver af sted og lander igen.

Både erindringen, gentagelsen og symbolikken får frit spil i udstillingen, og fælles for værkerne er, at de spejler relationer og begivenheder, som de kan udfolde sig i små samfund.

Kilde: SMK Thy

SMK Thy

Doverodde Købmandsgård
Fjordstræde 1, 7760 Hurup Thy

21. april – 25. juni kl. 11-16 tirsdag-søndag
26. juni – 8. august kl. 10-17 tirsdag-søndag
10. august – 15. oktober kl. 11-16 tirsdag-søndag
16. oktober – 24. oktober kl. 10-17 alle dage
23. oktober kl. 10-19

Kontakt

+45 2552 7193

Eva Koch: VILLAR en face
21 apr 202124 okt 2021

Del

'Eva Koch: VILLAR en face'

Facebook