Et spørgsmål om Ære
17 sep 202019 okt 2020

Det er barske budskaber, der formidles i den fotografiske kunstudstilling Et spørgsmål om Ære.

Pressefoto.

Laura Bisgaard Krogh, Andreas Haubjerg og Mikkel Thuesen, der alle er studerende ved Danmark Medie- og Journalisthøjskole, har sammen skabt en inspirerende og oplysende udendørs udstilling med billeder fra deres dokumentariske projekt Et Spørgsmål om Ære. Fotografierne vandt prisen for den bedste portrætserie ved dette års Årets Pressefoto.

Den fotografiske udstilling viser livet på et sikret opholdssted, kaldet et safehouse. Her bor en gruppe teenagepiger på en hemmelig adresse i skjul for deres familier. Pigerne er i risiko for genopdragelsesrejser, tvangsægteskab eller grov afstraffelse i form af indespærring i hjemmet og fysisk vold. I de mest ekstreme tilfælde er der fare for drab.

Intentionen er at skabe en oplysende kunstudstilling, hvor offentligheden gennem en poetisk og smuk fortælling får et unikt indblik i en ellers lukket verden. Udstillingen fokuserer på det særlige venskab mellem pigerne og deres forsøg på at skabe deres identitet efter en opvækst med svære vilkår.

Augustiana Kunstpark skal være et dynamisk udstillingsrum, som byder på mange forskellige oplevelser, siger kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen. Da de fik en henvendelse fra Andreas Haubjerg om at være med i projektet, sagde de med det samme ja, fortsætter hun. – Med Et spørgsmål om ære giver de parkens gæster mulighed for at lade sig indfange af de smukke fotografier, men samtidig reflektere over et vigtigt budskab.

Udstillingen har tidligere været vist i Svendborg Kommune og Holstebro Kommune og slutter sin miniturné af i Augustenborg, Sønderborg Kommune.

Kilde: Augustina Kunsthal & Kunstpark.

Augustiana Kunsthal & Kunstpark

Palævej 10-14, 6440 Augustenborg

Tirs-søn 12-16

Fri entré.

Kontakt

21 62 44 52

Et spørgsmål om Ære
17 sep 202019 okt 2020

Del

'Et spørgsmål om Ære'

Facebook