Ernesto Neto: Rui Ni / Voices of the Forest
21 apr 201623 okt 2016

Den brasilianske kunstner Ernesto Neto har udstillet på museer som Guggenheim og MoMA i New York samt Centre Pompidou i Paris, og har dermed slået sit navn fast som én af de største samtidskunstnere på den internationale scene. I Aalborg skaber Neto sin til dato største installation i Danmark. Udstillingen Voices of the Forest åbner den 21. april på Kunsten.

Ernesto Neto: NixiForestKupiXawa, 2015. Cotton, straw, paint, and wood. Installation view: Ernesto Neto and the Huni Kuin: Aru Kuxpia | Sacret Secret, TBA21-Augarten Photo: Jens Ziehe, Vienna 2015 Courtesy Ernesto Neto
Ernesto Neto: NixiForestKupiXawa, 2015. Cotton, straw, paint, and wood. Installation view: Ernesto Neto and the Huni Kuin: Aru Kuxpia | Sacret Secret, TBA21-Augarten
Photo: Jens Ziehe, Vienna 2015
Courtesy Ernesto Neto

Marmor møder hækling
Publikum kan forvente en unik totalinstallation, som Ernesto Neto har skabt specielt til museets Store Sal. Store Sal er, ligesom museets øvrige arkitektur, tegnet af den verdensberømte arkitekt, Alvar Aalto, der ofte fandt inspiration til sin arkitektur i naturen. Som udstillingens titel, Voices of the Forest, antyder, har Ernesto Neto også brugt naturen – særligt den sydamerikanske Amazonas-regnskov – som inspirationskilde. Det ses i de udstrakte, hæklede net, der leder tankerne hen på spindelvæv, og i de tykke, farvede stofposer, der hænger ned fra loftet som lianer.

Huni Kuin
Neto har gennem flere år været interesseret i stammefolket Huni Kuin, der lever i Amazonas. Huni Kuin-folket er i tæt kontakt med naturen, som de betragter som hellig. Koblingen mellem naturen og den spirituelle verden har de senere år påvirket Neto i hans kunstneriske praksis, og dette vil også komme til udtryk i Voices of the Forest.

Netos kunstneriske stil er blandt andet påvirket af biomorfismen; en kunstbevægelse navngivet i 1930, der hylder de organiske former på tværs af kunst, design og arkitektur. Andre vigtige inspirationskilder er minimalismen, den neo-konkrete avantgardebevægelse og Tropicália-bevægelsen fra 1960- og 70’ernes Brasilien.

Kilde: Kunsten Museum of Modern Art

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Kong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Tir-søn 10-17, ons 10-21

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 99824100

Ernesto Neto: Rui Ni / Voices of the Forest
21 apr 201623 okt 2016

Del

'Ernesto Neto: Rui Ni / Voices of the Forest'

Facebook