Eoin Moylan: Down in the Valley
3 mar 201723 apr 2017

Udstillingen er opbygget af fotografiske prints, som sættes sammen med lys og lyd i form af selvforfattede kortprosafortællinger. Fotografierne til udstillingen er taget over en længere periode på 3 år, hvor Moylan har rejst og opholdt sig i Vale of Clara området. Værkerne søger at konstruere en fremstilling af fotografiet som koncept for derefter at pille det fra hinanden ved en undersøgelse af, hvad der egentlig gør fotografiet muligt: Lys, dimensioner og perception.

Pressefoto

Down in the Valley beskæftiger sig med den subjektive oplevelse af naturen og dermed også fortolkningen deraf. Det er et forsøg på at undersøge fotografiets plads i tid og rum, hvordan et fotografi, trods dets rodfæstelse i et bestemt sted til en bestemt tid, potentielt kan skifte kurs derfra.

Eion Moylan (f.1983) bor og arbejder i Berlin. Hans praksis er fokuseret på relationen mellem billeder og billedfremstilling; værker, som undersøger både den tekniske og psykologiske produktion af fotografiet. Hans kunstneriske arbejde trækker på hans uddannelse inden for TV & Film, fotografi og psykoterapi. Han har senest færdiggjort en European Master of Fine Art Photography fra Istituto Europeo di Design (IED) i Madrid. Moylan har udstillet ved Royal Hibernian Academy i Dublin og The Library Project i Dublin. Han har senest deltaget i den turnerende gruppeudstilling, 5 Plus 5, som fandt sted mellem Madrid og Library of Birmingham. Hans første bog, A Place Without Walls, er optaget i samlingen ved National Library of Ireland.

Eoin Moylan udgiver i forbindelse med udstillingen fotobogen Down in the Valley, som kan erhverves på Galleri Image.

Lørdag d. 4 marts kl. 14.00 vil der være mulighed for at opleve Eoin Moylan give en introduktion til sit kunstneriske virke i udstillingsrummet hos Galleri Image.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond.

Kilde: Galleri Image

Galleri Image

Vestergade 29
8000 Aarhus C

Tir-søn 13-17

Gratis entré

Kontakt

+45 86202429

Eoin Moylan: Down in the Valley
3 mar 201723 apr 2017

Del

'Eoin Moylan: Down in the Valley'

Facebook