En anderledes verden
11 jun 202121 nov 2021

Sami Hotti: Uden titel, 1996. Foto: Helle Lorenzen/Museum Ovartacis arkiver.

Hvad har det betydet for os, at vores verden har været vendt på hovedet det seneste år? Hvordan har vi forandret os? Hvad tager vi med os i fremtiden? Og hvordan kommer vi videre herfra? Mange overvejelser melder sig, og museet vil dele de mange refleksioner med publikum i den kommende udstilling – for det er i sandhed en anden verden, der venter os på den anden side af Corona.

Med denne nye udstilling: En anderledes verden, inviterer Museum Ovartaci publikum til at reflektere over forandringerne. Museet har sat en ramme, som på flere måder er anderledes og utraditionel i forhold til, hvordan de normalt tænker deres udstillinger. Udstillingen giver publikum mulighed for at sanse med hele kroppen, interagere med udstillingen og genspejle nogle af de påvirkninger, de har oplevet.

Udstillingen har sit udspring i to rum, men trækker tråde gennem hele museet og alle udstillingerne. Rundt omkring i udstillingerne vil man støde på nye, små, påtrængende eller usædvanlige indslag, som understøtter eller
skubber til vores oplevelse af udstillingen og vores vante verdensbillede. Østjyderne har også sat deres præg på udstillingen: I april/maj efterlyste Museum Ovartaci borgernes egne Corona-fotos. Disse fotos indgår som en del af udstillingen på en uventet måde.

Kilde: Museum Ovartaci.

Museum Ovartaci

Kunstmuseum og Psykiatrisk Historisk Museum
Olof Palmes Allé 11, Aarhus N

man - fre 10-17
tors 10-20
weekend og helligdage 12-17

Entré til udstillinger
Under 18: gratis entré

Kontakt

+45 4185 6290

En anderledes verden
11 jun 202121 nov 2021

Del

'En anderledes verden'

Facebook