Emil Nolde: Menneskene er mine billeder
1 mar 201930 nov 2019

Den 63. årsudstilling i Seebüll er intensivt fokuseret på fremstillingen af mennesket i Emil Noldes værk! I alt ca. 120 værker, hvoraf mange kan ses offentligt for første gang, giver et indblik i malerens alsidige arbejde i bolig- og atelierhuset i Seebüll. Blandt højdepunkterne er en donation fra malerens sene periode: „Små solsikker“ fra 1946. Et kabinet med 33 emner er dedikeret til kunstnerens keramikarbejde. Det er den sidste mulighed for at se huset i dets nuværende tilstand, idet Nolde Stiftung Seebüll planlægger en modernisering og teknisk opgradering af bolig- og atelierhuset i Seebüll under skyldig hensyntagen til ejendommens status som mindesmærke.

Emil Nolde: Herr und Dame (im grünen Kleid, 1911
Emil Nolde: Herr und Dame (im grünen Kleid, 1911

I Emil Noldes omfattende arbejde – ud over værkerne med blomster, landskaber og havbilleder – spiller fremstillinger af mennesker og figurer en vigtig rolle. De kan findes på tværs af alle genrer i malerier, akvareller, tegninger og trykt grafik, og dette helt fra begyndelsen af hans kunstneriske arbejde. Nolde selv understreger betydningen af denne type værker gentagne gange i sine skrifter og breve: „Mennesker er mine billeder,“ skriver han i sin selvbiografi.

Emil Nolde er ikke en portrætmaler i egentlig forstand. Ren og skær gengivelse på et billede var ikke det afgørende for ham. Hans værker viser snarere kunstnerens syn på de fremstillede mennesker – og afslører, hvordan han oplever og fremfor alt fornemmer dem. I sine skildringer trænger han ind bag overfladen og viser karaktértræk såvel som også de væsentlige egenskaber i det pågældende menneske. Billederne fortæller om interpersonelle møder og familieoplevelser, om spændingerne mellem kønnene, men især også følelser som kærlighed, begær, frygt, forbavselse, nysgerrighed.

Noldes figurbilleder er henvisninger til de grundlæggende vilkår for menneskets eksistens. Det er her, man finder rødderne af hans arbejde, det vil sige, billederne viser set natur, som implementeres, forvandles, delvis drømmes og måske ophøjes – men også altid en modpart, som er levende og kan erfares. Når Nolde i sin selvbiografi skriver, at „Mennesker er mine billeder. I skal lé, juble, græde eller føle lykke, for i er mine billeder, og lyden af jeres stemme, jeres særpræg og jeres karaktér med alle forskelligheder og mangfoldigheder, i er malerens farver!“, så betyder det, forklarer dr. Christian Ring, direktør for fonden Nolde Stiftung Seebüll, „at maleren sætter os mennesker i al vor mangfoldighed i centrum for sin kunst, og dét på en sådan måde, at de viste billeder eller fremstillede følelser stadig kan betragtes som et tilbud om identifikation, noget, vi kan genfinde og genkende os selv i. En dejligere gave kan en stor kunstner som Emil Nolde ikke give os.“

Kilde: Nolde Stiftung Seebüll

Nolde Stiftung Seebüll

Seebüll 31
25927 Neukirchen

Man-søn 10-18

Entré til udstillinger
Under 12 år: gratis entré

Kontakt

+49 (0)4664983930

Emil Nolde: Menneskene er mine billeder
1 mar 201930 nov 2019

Del

'Emil Nolde: Menneskene er mine billeder'

Facebook