
Den første store Else Alfelt-udstilling i mere end 20 år åbner snart på ARKEN. Udstillingen fortæller historien om en banebrydende kvindelig kunstner, hvis lysende bjerge og indre landskaber har en særlig aktualitet i vores tid.
Else Alfelt var en central og banebrydende avantgardekunstner i tiden omkring 2. Verdenskrig, hvor dansk kunst definerede sig selv på ny. Hun slog igennem på den internationale scene, udstillede i både USA og Holland og deltog i flere kunstnergrupper sammen med Carl-Henning Pedersen, som hun dannede par med.
Museumsinspektør Gry Hedin:
”Else Alfelt var vild på en underspillet måde. Hendes kunst var ikke åbenlyst politisk – men der ligger stærke og aktuelle budskaber i hendes tilgang til kunsten. Alfelt lagde afstand til kunst som en promovering af et ego eller en handelsvare og omfavnede i stedet det kollektive og processuelle. Hun lod ofte sine værker ledsage af digte, og på sine udstillinger hængte hun værkerne op således, at der skabtes meditative rum for de besøgende. Vi glæder os meget til at genskabe nogle af disse rum.”
Kilde: ARKEN Musem for moderne kunst
Skovvej 100
2635 Ishøj
Sep - maj:
Ons-søn 11-17
Tors 11-21
Jun - aug:
Tirs-lør 11-17
Tors 11-21
Søn 11-19
Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré
+45 43540222