Ebony G. Patterson: …for those who come to bear/bare witness…
13 nov 202014 mar 2021

Anbefalet under Det skal du se! Uge 46.

Kunsthal Aarhus præsenterer kunstneren Ebony G. Patterson (f. 1981, Kingston, Jamaica) i hendes første soloudstilling, …for those who come to bear/bare witness…, på en europæisk kunstinstitution.

Pressefoto.

Lag-på-lag æstetik, et remix af medier, opulente neobarokke gobeliner, floromvunden ornamentering og skinnende bling. Velkommen til Ebony G. Pattersons indbydende have – en forførende fælde!

Patterson vil fange dit blik. Få dig til kigge nærmere. Få dig til stille spørgsmål til de fortællinger, der kommer til syne bag den ekstravagante overflade.

Kunsthallens galleri 2 og 3 forvandles til en overdådig hellig have med Ebony G. Pattersons udstilling …for those who come to bear/bare witness…, der fremkalder en oplevelse af det religiøse og det sublime.

Pattersons kontrastfyldte sammensmeltning af skønhed og vold gennemstrømmer udstillingens samlingspunkter, der udgøres af tre nøgleværker i kunstnerens hidtidige praksis:

Root and Shrub, Root and Shrubz (2014)

… three kings weep… (2018)

… among the flowers between the blades… while the dew is on the roses… for those who bear/bare Witness (2018)

Haven er i postkolonial kontekst et symbol på de vestlige imperiale magters erhvervelser og tyverier af planter og arter fra ”eksotiske” steder som Pattersons Jamaica. Hun tilbageerobrer denne kolonialistiske praksis og bruger den i stedet til at skabe billeder af sorte kroppe, der har været ofre for erobringens traume – fra den slavegjorte i kolonitiden til stigmatiseringen af den sorte mandekrop og den letsindige deling af sorte lig på sociale medier.

Som udstillingens titel indikerer, refererer Patterson til vægten af at bære vidne. Dobbeltbetydningen i “bear” og “bare” – at bære og at blotlægge, får os til at reflektere over, hvad det virkelig betyder at konfrontere billeder af død og opstandelse.

…for those who come to bear/bare witness… anvender udsmykning som kritisk og kontrastfyldt greb, der skubber til vores gængse forestillinger om det begravede, usynlighed, sorg og skønhed. Pattersons værker kræver, at vi omstiller vores blik og får en fornyet finfølelse i forhold til det, vi ser bag den forførende æstetik. Disse billeder, disse værker, kan man ikke scrolle forbi.

Kunstneren gør det klart for os, at man for virkelig at kunne bære vidnesbyrd må betragte verden med empati – kun sådan kan man virkelig se den. Det er kunst, der gør op med dødens anonymitet.

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Gratis adgang

Kontakt

+45 86206050

Ebony G. Patterson: …for those who come to bear/bare witness…
13 nov 202014 mar 2021

Del

'Ebony G. Patterson: …for those who come to bear/bare witness…'

Facebook