Ditte Ejlerskov, Camilla Thorup, Johannes Sivertsen

29 sep 20183 nov 2018

Ditte Ejlerskov, Camilla Thorup og Johannes Sivertsen er malere, der alle beskæftiger sig med motiver i et skæringspunkt mellem det individuelle og det fælles. De tre kunstnere arbejder det frem i hver sin retning; fra det intime og personlige, over det alment gyldige, anonyme og videre til forholdet mellem det objektive og det subjektive. Fælles på udstillingen er det figurative, og den vedholdende undersøgelse, variation og gentagelse af samme motiv.

Ditte Ejlerskov
Ejlerskov (DK,1982) har gennem en årrække beskæftiget sig med ikoniske kvindelige popstars, særligt Beyonce, Rihanna og Minaj. Med udgangspunkt i deres attituder, fremtoning, tekster og paparazzibilleder har Ejlerskov undersøgt dem som fænomener, og som udgangspunkter for en italesættelse af en række aktuelle samtidsemner som femininitet, race, krop og grænsen mellem det private og det offentlige. Over tid har arbejdet ført til et bredere perspektiv på forholdet mellem tilskueren, publikummet og objektet, popfænomenet. Malerierne på udstillingen markerer samlet set en overgang mellem dette blik på ”den anden”, den offentlige person og Ejlerskovs bevægelse henimod det mere subjektive, personlige i en række billeder, der zoomer ind på et par hænder, der tager pulsen på sig selv.

Camilla Thorup
Thorup (DK, 1976) benytter sig oftest af mennesker og huse som motiv. De præsenteres i forenklede former og udført i sensible farver, og denne ”skæren ind til benet” ophæver det individuelle. Men de anonyme figurer udtrykker samtidig en egen absurditet, hvor både huse og menneskekroppe virker som en slags beholdere om et liv, der udfolder sig under overfladen. Gennem den kontrollerede enkelthed opløses tid, sted, køn og identitet, så figurerne står åbne for beskueren. I en serie nye ansigter – objekter støbt i beton – er figurerne nærmest taget ud af malerierne, og de fremstår som en samlet flok, ensartede og anonyme. Og dog, for detaljer som øjenfarve, hårfarve, variationer i materialets farve og forskydninger i størrelserne giver dem hver især et distinkt udtryk. De er ens, men forskellige.

Johannes Sivertsen
Sivertsen (FR, 1984) maler stilleben. I hans malerier er et stærkt nærvær, men i modsætning til Thorups og Ejlerskovs malerier er mennesket ikke selv konkret tilstede. Og så alligevel. I opstillinger af flere objekter eller ophængninger af adskillige ark hvide papirer og landkort er mennesket hele tiden til stede. Alle elementerne er udtryk for menneskets bearbejdning af indtryk, viden og formidling. Og dermed er malerierne også en konstant diskussion af det, som øjet ser, og det, som motivet repræsenterer. Johannes Sivertsen siger selv om malerierne at det at:  ”undersøge, hvorvidt det vi kalder “objektivitet” blot er en kulturel konstruktion, er for mig den mest spændende udfordring for den “naturalistiske” billedkunst, fordi en stræben efter at male noget, som “ligner”, afslører diskrepanserne mellem hvad man vitterlig står over for, og hele den bagage man har lært at betragte med.”

Kilde: SPECTA