DIALOG II: Susanne Rosencrantz og Aziz
28 okt 201721 nov 2017

Et Grafisk Drømme-Univers

Det er to erfarne grafikere, der udstiller værker, der både kan betegnes som drømmeagtige og af stor indre dybde. Susanne Rosencrantz og Aziz er gamle venner og har længe glædet sig til at udstille sammen. Vi glæder os med dem, og håber mange vil lægge vejen forbi Grafikken for at se denne utrolig smukke udstilling af en ganske særlig karakter.

Susanne siger selv om sine billeder:

Pressefoto

“I mine billeder beskriver jeg episoder, følelser og fragmenter fra mit liv. Det er reaktioner fra livet omkring mig blandet med min indre verden.”

Og om Aziz værker: “Modsætningen og spændingen mellem mennesket og dets omgivelser er et forhold, den iranskfødte grafiker Aziz konstant kredser om. I sine ætsninger ser man ofte græske arkitektur-fragmenter i samspil med menneskekroppen og antydede skygger af åndeagtige væsener. Det er samtidig en historie om mennesket, der når til nye indsigter om sig selv, deriblandt det første fundament for de menneskerettigheder, der i dag er udgangspunktet for al politisk tænkning. Ætsningernes fine gradueringer mellem sort og hvid skaber imidlertid også en meget poetisk og drømmeagtig atmosfære, hvilket understreges af de små figurer, man altid finder et eller andet sted på billederne.”

Velkommen til fernisering lørdag d. 28 oktober kl. 11 -13. Udstillingen åbnes af Elmar Mønster formand for Fyns Grafiske Værksted, alle er velkomne.

Udstillingen varer til og med d. 21 november.

Fyns Grafiske Værksted

Hans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense

Tir-fre 11-17
Lør 10-14

fra juli:
man-fre 11-17
lør 10-15

Gratis entré

Kontakt

+45 6613 9973

DIALOG II: Susanne Rosencrantz og Aziz
28 okt 201721 nov 2017

Del

'DIALOG II: Susanne Rosencrantz og Aziz'

Facebook