DANSK – Design af Jens Quistgaard
29 aug 201531 jan 2016

Dansk design overalt i USA
Jens Quistgaard fik sit gennembrud, da han i 1954 designede bestikket “Fjord”, som blev opdaget af en amerikansk iværksætter. Det forvandlede sig til et designeventyr med etableringen af firmaet Dansk Designs med Jens Quistgaard i spidsen som chefdesigner. Mens Jens Quistgaard sad i sit værksted i København og designede gryder, møbler og bestik åbnede den ene DANSK-butik efter den anden i USA og over resten af verden.Det blev til 30 års intenst samarbejde, hvor Jens Quistgaard designede over 4.000 objekter til virksomheden, der for alvor satte dansk design på den internationale nethinde.

JensQuistgaard: Cordinal. Pressefoto: HEART Herning Museum of Contemporary Art
JensQuistgaard: Cordinal. Pressefoto: HEART Herning Museum of Contemporary Art

I skyggen af de tunge danske drenge
Selvom Jens Quistgaard erobrede USA og designede ikoner som den klassiske hajfinnedåseåbner, der er fast inventar i ethvert dansk køkken, er den afdøde designer stort set ikke at finde i den danske designhistorie. Det er i stedet navne som Finn Juhl, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, der hænger ved.Med udstillingen “DANSK – Design af Jens Quistgaard” har HEART ambitioner om at skrive Jens Quistgaard ind i den danske designhistorie, og give ham den plads, han fortjener i danskernes bevidsthed.

Den første retrospektive udstilling i Danmark
Udstillingen bliver den første retrospektive udstilling med Jens Quistgaard på et dansk museum, og fortæller historien om Jens Quistgaard fra hans tidligere arbejder frem til eventyret i det store udland. Udstillingen bliver en rejse gennem designerens liv med udgangspunkt i de tre temaer, Quistgaard mestrede så godt, nemlig farverne, materialerne og formerne.

HEART – Herning Museum of Contemporary Art

Bitten & Aage Damgaards Plads 2
7400 Herning

Tirs-søn 10-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 97121033

DANSK – Design af Jens Quistgaard
29 aug 201531 jan 2016

Del

'DANSK - Design af Jens Quistgaard'

Facebook