Catherine Balet: Looking for the Masters in Ricardo’s Golden Shoes
8 mar 201926 maj 2019

Den franske fotograf Catherine Balet hylder med udstillingen Looking for the Masters in Ricardo’s Golden Shoes det ikoniske fotografi og de store mestre inden for fotografiets historie. Hun genskaber nogle af genrens hovedværker gennem de sidste 180 år – fra det første selvportræt af Robert Doisneau i 1839 til de seneste Instagram trends. Fotoserien er et samarbejde mellem Catherine Balet og hendes karismatisk ven, den 79-årige Richardo Martinez Paz, der fungerer som både muse og model i serien.

Catherine Balet, LFM17 (Tribute to Man Ray, Noire et blanche, 1926). Courtesy Galerie Thierry Bigaignon. Pressefoto
Catherine Balet, LFM17 (Tribute to Man Ray, Noire et blanche, 1926). Courtesy Galerie Thierry Bigaignon. Pressefoto

Catherine Balet påbegyndte fotoserien i sommeren 2013 og startede hermed en historie om vores samtid gennem nyfortolkningerne af fotografier fra fortiden – fra Man Ray til Martin Parr genskaber Balet sammen med Ricardo de billeder, der danner grundlaget for vores fotografiske visuelle kultur. Med en ekstraordinær elegance og naturlighed går Ricardo, altid iklædt gyldne sko, ind i de forskellige roller, som en kvinde, en gammel mand eller en ung dreng. Han og Balet genbesøger med humor og kærlighed de oprindelige fotografier på en sådan måde, at de ikke bare respekterer de oprindelige kunstnere, men også søger efter hvad essensen i fotografiet er.

Det ikoniske fotografi
Udgangspunktet er en interesse i, hvad der giver et fotografi ikonisk status – især i et hektisk visuelt samfund med en uendelig strøm af billeder. Balet er fascineret af, hvordan internettet både flytter billederne fra deres oprindelige kontekst og samtidig formindsker vores måde at være opmærksom på de ting, vi ser online. Sammen med Ricardo begyndte hun derfor at undersøge ’mestrenes billeder’, de billeder, der danner grundlaget for vores fotografiske visuelle kultur. Hendes ønske var at skabe sit eget subjektive ’Museum of Photography’ og satte den begrænsning udelukkende at arbejde med billeder, hun fandt på internettet. Balet var derfor nødt til at vælge mellem mange variationer af det samme fotografi, hver med sin egen farvetone, beskæring og skarphed.

Fotoserien bliver på den måde også til en kommentar til begreber som autenticitet, historie, social og kunstnerisk kontekst i en tid præget af reproduktioner og digital tilgængelighed. Ricardos gyldne sko, der vandrer gennem 180 års fotografi, er symbolet på en fast værdi, der ikke ændres over tid, og som bevarer vores minder. For mig fungerer skoene også som et symbol på den mystiske alkymi i en fotografisk proces der samler lys og følelser i print.

Kort om Catherine Balet
Den franske kunstner Catherine Balet er født i 1959 og uddannet fra School of Fine Arts i Paris. Balet startede sin karriere som maler, mens interessen for fotograferingen tog fart i 00’erne. Catherine Balet er repræsenteret ved Galerie Thierry Bigaignon i Paris og har udstillet flere steder verden over bl.a. Troisiéme Biennal Beijing Photo i Kina, Festival de la Luz, Alianza Francesa Sede Central i Argentina, ArtonaPostcard, PhotoLondon i England og Triannal of Photography i Tyskland.

Balet har arbejdet på fotoserien Looking for the Masters in Ricardo’s Golden Shoes fra 2013 til 2016.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Catherine Balet: Looking for the Masters in Ricardo’s Golden Shoes
8 mar 201926 maj 2019

Del

'Catherine Balet: Looking for the Masters in Ricardo’s Golden Shoes'

Facebook