Breve
30 jan 20181 jun 2018

Hverdagsdanskere og berømtheder skriver breve: Kærlighed, lykke og afsked
I december opfordrede Det Kgl. Bibliotek danskerne til at udvælge og indsende nogle af deres mest dyrebare breve. Et udvalg af de indsendte breve samt nogle af de mest rørende og fascinerende eksempler fra Det Kgl. Biblioteks egne samlinger indgår i udstillingen Breve, som hylder brevet og det at skrive i hånden: At fordybe sig. At tage sig tid. At føle forsigtigt på brevpapiret, at genkende afsenderens håndskrift og få et sug i maven.

Indsendt brev med tekst om Colosseum i Rom

I Det Kgl. Biblioteks samlinger anslås der at være 2 mio. breve – helt tilbage fra 1500-tallet. De mange unikke vidnesbyrd fra fortiden er doneret til biblioteket af modtagerne eller deres efterkommere med henblik på at blive bevaret for eftertiden. Brevskriverne er ofte store personligheder, kunstnere og forfattere – f.eks. Suzanne Brøgger, Thorkild Hansen og Tove Ditlevsen.

Alle er de repræsenteret i udstillingen Breve. Biblioteket har dog ikke i samlingerne så mange breve fra helt almindelige mennesker, og her kommer de indsendte breve ind i billeder. Det Kgl. Bibliotek har modtaget mange rørende, sjove, smukke og dybtfølte breve med alt fra hverdagshilsner over kærlighedserklæringer og lykønskninger til afskedshilsner. Sådan skriver danskerne breve i hånden.

De udstillede breve fra bibliotekets samlinger indgår også i bogen Breve fra… som er udarbejdet og udgivet af Informations Forlag i samarbejde med Det Kgl. Bibliotek.

Udstillingen er en del af bibliotekets store fokus på brevgenren, som også omfatter brevforestillinger og brevkoncerter.

Kilde: Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant

Søren Kierkegaards Plads 1
1221 Kbh K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja

Man-fre kl. 10-20
Lør kl. 10-18

Entré
Normal: 75 Kr.
Studerende: 30 Kr.

Kontakt

+45 3347 4747

Breve
30 jan 20181 jun 2018

Del

'Breve'

Facebook