Bit Vejle: Med saksen som pensel
Permanent

Installationsview Bit Vejle: Med saksen som pensel. Pressefoto.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

I museets kerneudstilling har den verdensberømte psaligraf Bit Vejle samlet et bredt udvalg af de mange imponerende værker, som hun har skabt med sin broderisaks igennem hele sit liv. Bit Vejles verden består af fortællinger med smukke motiver, men hendes kunst er mere end kønne blomster og fugle. Hvert eneste papirklip har sin særlige historie at fortælle og inviterer tilskueren til at reflektere og fortolke. Nogle rører ved alvorlige emner, mens andre hylder glæden i de små ting.

At male med saks
Psaligrafi er græsk og betyder direkte oversat at male/tegne med saks. Kunstformen har oprindelse i Kina, hvor papiret blev opfundet, og herfra spredte den sig via Silkevejen til resten af verden i løbet af 1300-tallet. Kineserne betragter stadig psaligrafi som deres nationale kunstart, men også i Danmark har vi en stærk tradition for papirklip. Bl.a. takket være H.C. Andersen, der foruden at skrive sine berømte eventyr også fortalte historier ved hjælp af saks og papir. Og så naturligvis gækkebrevet, som er en særligt dansk tradition med rødder tilbage i 1800-tallet.

Fordybelsens kunst
Psaligrafi er langsomhedens og fordybelsens kunstform og er indbegrebet af slow art. En disciplin, som kræver tid og kunstnerens fuldkomne koncentration. Hvert eneste klip er nøje planlagt, og der er ikke plads til fejl, når penslen er en broderisaks og lærredet et fint og skrøbeligt stykke papir. Det er bl.a. det, der gør psaligrafi så betagende. At betragte et værk, som er skabt over hundredevis af timer med en helt utrolig indlevelse og tålmodighed.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.

Museum for Papirkunst

Ilsigvej 2, 9492 Blokhus

Tirs-søn 10-16

Åbent i påsken 10-16

Voksen (12 - 88 år): 90 kr.
Barn (3 - 11 år): 50 kr.
Under 3 år: Gratis
Over 89 år: Gratis

Kontakt

60129492

Bit Vejle: Med saksen som pensel
Permanent

Del

'Bit Vejle: Med saksen som pensel'

Facebook