Birgit Johnsen & Hanne Nielsen: Ved Hegnet
6 sep 201924 nov 2019

Birgit Johnsen og Hanne Nielsen: Ved Hegnet. Pressefoto.

Til Viborg Kunsthals østfløj har kunstnerduoen Birgit Johnsen og Hanne Nielsen skabt et nyt værk, videoinstallationen Ved Hegnet, der tager udgangspunkt i det nye, næsten 70 km lange vildsvinehegn ved den dansk-tyske grænse.

Kunstnerduoen minder os derved om en verden, hvor hegn, mure og overvågningsteknologi er med til at påvirke hvordan vi færdes, forstår og kommunikerer. Dialog, demokrati og samarbejde tilsidesættes til fordel for kontrol og overvågning af det enkelte individ.

I år, 30 år efter Berlinmurens fald, bygges der hegn og mure som aldrig før. Som en modreaktion på globaliseringens grænseoverskridende karakter bygges mure mod migration, smugling, terrorisme osv., med Trumps meget omtalte mur ved den mexicanske grænse som den mest omtalte. Hegn og mure der spærrer for forestillingen om det grænseløse samfund, og for forsvindingspunktet og det åbne blik.

Videoprojektionen og dens langsomme panorering vandret langs hegnet tryllebinder beskueren i et kropsligt og stemningsskabende univers. Skoven og landskabet stimulerer forestillinger og fortællinger om det mystiske og eksotiske – det vi ikke kender. Samtidig inddrager kunstnerduoen det konkrete udstillingsrum med hegn, sandsække og larmende hornspeakers, der afspiller lydklip fra forskellige statsmagters militær og propagandamusik. Med stærke virkemidler og en subtil politisk agenda gør Johnsen og Nielsen således opmærksom på hegnets funktion og betydning på både godt og ondt.

Kilde: Viborg Kunsthal

Viborg Kunsthal

Riddergade 8
8800 Viborg

Tirs-søn 11-17
Tors 11-20 (gratis ml 17-20)

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 87873221

Birgit Johnsen & Hanne Nielsen: Ved Hegnet
6 sep 201924 nov 2019

Del

'Birgit Johnsen & Hanne Nielsen: Ved Hegnet'

Facebook