BGK Esbjerg: ET ØJEBLIKS VIRKELIGHED
21 apr 201821 maj 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 16
Traditionen tro indtager BGK – Billedkunstnerisk Grundkursus i Esbjerg husets Gallerigang med overraskende værker. Denne gang under fællestitlen ET ØJEBLIKS VIRKELIGHED. Udgangspunktet er Anna Klint Sørensens (1899-1985) liv og kunst. Museet råder over en omfattende samling af denne kunstners værker, og et par stykker af dem vil indgå i udstillingen.

Ideen
Om baggrunden for udstillingen fortæller Marie Louise Exner fra BGK følgende: ”Ideen med Anna Klindt Sørensen er opstået ved, at vi gik i dybden med en anden udstilling Villa til Ragna og Franka, som blev vist på Esbjerg Kunstmuseum i efteråret. Udstillingen var en slags hyldest til Ragna Braase og Franka Rasmussen og det at forholde sig til det kunsthistoriske afsæt, alle kunstnere er en del af. Her var det bare to mere ukendte, men ret interessante kvindelige kunstnere.

BGK skulle også have et masterclass-forløb med Mette Wickelmann, der også deltog i udstillingen på Esbjerg Kunstmuseum. Velvidende at vi ønskede at bruge Anna Klindt Sørensen til udstillingen i JANUS, pegede hun i sit oplæg til bgk’erne på spørgsmålet: Hvor kommer det fra? Hvorfor laver vi de billeder og kunstværker vi gør i dag? Hun arbejde en del med det at gengive, kopiere, repetere og selvfølgelig også om det at lade sig inspirere og lære af tidligere tiders kunstnere.”

Marie-Louise Juncker Jacobsen: Baghaven. Pressefoto

Anna Klindt Sørensen
Om inspirationen fra Anna Klindt Sørensen fortæller Marie Louise Exner bl.a.: ”Ideen til udstillingen kommer også af det første kunstværk, man møder, når man træder ind i JANUS, Anna Klindt Sørensens værk Baghaven og ikke mindst, at museet har den store samling af hendes værker.

Eleverne har ikke ladet sig direkte inspirere af Anna Klindt Sørensens kunst, men har taget udgangspunkt i hendes liv, hendes værker, hendes kunstneriske ståsted, kampe og frigørelse, hendes rejser og alt det, som fornemmes gennem hendes billeder. Der er blevet snakket om det at have noget, man gerne vil udtrykke, ligesom man har forestillet sig, hvordan Anna Klindt Sørensen må have haft det, da hun valgte sin vej som kunstner. Ligesom de unge selv, der nu også har taget det første valg i den retning på BGK. Det har været en så spændende rejse, at de også ønsker at invitere Anna Klindt Sørensen med på udstillingen.” Udstillingen rummer mange forskellige udtryk, fra maleri, tegning og grafik til foto, installation og video.

Til ferniseringen medvirker bl.a. MGK ledsaget af TGK i en performance, der vil åbne udstillingen.

Kilde: JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25
6862 Tistrup

tirs-søn 13-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 75299825

BGK Esbjerg: ET ØJEBLIKS VIRKELIGHED
21 apr 201821 maj 2018

Del

'BGK Esbjerg: ET ØJEBLIKS VIRKELIGHED'

Facebook