Bárdur Jákupsson: EKSPRESSIONISME // FÆRØERNE
22 feb 201930 mar 2019

Sidste chance
Foto: pressefoto
Foto: pressefoto

Bárdur Jákupssons færøske landskaber er tilbagevendende motiver i hans koloristisk betonede kunst. På udstillingen vises såvel nye oliemalerier som arbejder på papir.

Malerierne kendes på en farveholdning, der står i gæld til den sansede naturs vækster, og en fri og rytmisk levende penselskrift, der – stilistisk og grafologisk – karakteriserer såvel malerens robuste energi som fine musikalitet.

At kalde Bárdur Jákupsson for abstrakt ville være det samme som at afsløre en eklatant mangel på kendskab til de organiske former og farver, der omgiver ham i det daglige, og som vedbliver med at inspirere ham, selv når han umiddelbart slipper dem af syne i atelieret, foran staffeliet. Og at kategorisere ham som modernist ville være at fortrænge hans dialog med maleriets grundlæggende udtryksmuligheder.

Bárdur Jákupsson er ekspressionist på naturens vilkår, og han kender som få det maleriske strøgs evne til at virke ved kalligrafiske kilder, til både at slippe den gamle og afsløre en ny. To slags natur mødes i Bárdur Jákupssons kunst: maleriets natur- og Færøernes, og de er fælles om at være i heftig bevægelse og under stadig forvandling.

Galleri Lars Borella

Ordrupvej 98 D
2920 Charlottenlund

Tor-fre 13-18, lør 10-14 og efter aftale

Kontakt

+45 30916363

Bárdur Jákupsson: EKSPRESSIONISME // FÆRØERNE
22 feb 201930 mar 2019

Del

'Bárdur Jákupsson: EKSPRESSIONISME // FÆRØERNE'

Facebook