En gigantisk sommergæst er rykket ind på Calder-terrassen. Den store, farverige og humoristiske skulptur As Long as the Sun Lasts står både som forsmag på kunstneren Alex Da Cortes kommende sommer-udstilling og som markant “udråbstegn” på en ikonisk Louisiana-plet.
Alexander Calders tre skulpturer på terrassen hører til de mest ikoniske værker i museets park, men henover sommeren er hans røde mobile Little Janey-Wayney midlertidigt erstattet af et nyt værk af amerikanske Alex Da Corte.
Sommer-skulpturen er i høj grad inspireret af Calders værk og kombinerer hans lette, legende stil med en solid fod, inspireret af masseproduceret byg-selv legetøj. Svævende i en halvmåne med en stige sidder en stor, blå version af Big Bird, en elsket figur fra det amerikanske børne-tv-program Sesame Street.
Kilde: Louisiana
Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk
Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej
Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18
Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.
+45 4919 0719