ARTEFAKT – Naturen genskabt: Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo & Britt Smelvær
26 nov 202225 feb 2023

Britt Smelvær: Rimfrost over muld, 2021.

Anbefalet under Det skal du se! uge 494

Udstillingen ARTEFAKT – Naturen genskabt er blevet til i et nært samarbejde mellem de tre kunstnere Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo og Britt Smelvær. De har tidligere arbejdet sammen i kunstnergruppen Transit, hvis kendetegn var samskabende installationsudstillinger tilpasset det enkelte udstillingssted og ofte med et fælles tema. Således også i denne udstilling, hvor Balsgaard, Glarbo og Smelvær har taget udgangspunkt i naturen, både i materiale- og temavalg.

Det fælles udgangspunkt er en undersøgelse af ’artefaktet’, en menneskeskabt genstand med et praktisk, rituelt eller æstetisk indhold. Artefakter fremstår som en modsætning til det naturskabte, og da et kunstværk er indbegrebet af et artefakt, spørger udstillerne, hvad der sker, når man søger at genskabe naturen i en kunstnerisk sammenhæng? Kan man ved at bruge naturmaterialer bringe kunsten tilbage til naturen og måske ligefrem forene natur og kunst? Svaret er naturligvis ja, selvom de tre kunstners udtryk er vidt forskellige.

Jane Balsgaard arbejder med grene og håndgjort papir. I udstillingen viser bl.a. hun en hel sværm af papirflyvere, som svæver over en malet klode, og en samling abstraktioner over skibsformer, ligeledes i grene og håndgjort papir. Vibeke Glarbo skaber en bornholmsk hasselskov midt i Kunstetagernes udstillingslokaler. Dette stykke ”kunstige” natur er tilgængeliggjort ad en gangbro. Britt Smelvær tager afsæt i indsamlede plantedele fra sit sommeratelier på Langeland. Fra bittesmå skulpturer til vægstore tapeter undersøger hun naturen helt tæt på.

Udstillingens katalog dokumenterer de tre kunstneres installationer og udkommer derfor først, når alt kan fotograferes.

 

Kilde: Kunstetagerne Hobro

Kunstetagerne Hobro

St. Torv
9500 Hobro

Man-fre 9-18
Ons 11-18
Lør 10-13

Gratis entré

Kontakt

+45 97115212

ARTEFAKT – Naturen genskabt: Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo & Britt Smelvær
26 nov 202225 feb 2023

Del

'ARTEFAKT – Naturen genskabt: Jane Balsgaard, Vibeke Glarbo & Britt Smelvær'

Facebook