ARoS-Triennalen The Garden – The Future
3 jun 201730 jul 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 22
Lørdag den 3. juni åbner de to sidste dele af ARoS Triennial The Garden – End of Times, Beginning of Times. The Present og The Future præsenterer publikum for over 30 værker af både danske og internationale samtidskunstnere. Nogle af hovednavnene er Fujiko Nakaya, Doug Aitken, Alicja Kwade, Tomas Saraceno, Katharina Grosse, Rirkrit Tiravanija, Simon Starling, Tacita Dean, Yto Barrada, Elmgreen & Dragset og Superflex, og 24 af værkerne er skabt særligt til triennalen.

Katharina Grosse: Untitled, 2017. ARoS-Triennalen The Garden – The Future. Foto: Maja Theodoraki

“I april åbnede vi på museet første del af ARoS Triennial, The Past, som allerede trækker et stort publikum. Med åbningen af anden og tredje del fuldender vi triennalen. ARoS vil gentage triennalen hvert tredje år og sætter dermed et varigt aftryk efter kulturåret. Samtidig tilfører vi en helt ny kulturinstitution, som man længe har haft behov for i Danmark”, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten, ARoS.

OM THE PRESENT OG THE FUTURE
The Present og The Future finder sted på toppen af ARoS, i hjertet af Aarhus, på Naturhistorisk Museum, i Mindeparken, i M.P. Bruuns Gade, på den lokale natklub Shen Mao, i flere pakhuse på byens industrihavn og over en kilometerlang strækning langs kysten fra Tangkrogen til Ballehage.

“Med stedsspecifikke installationer skaber The Present og The Future forskellige syn på haven og naturen som modsætningsfyldte steder karakteriseret af komplekse kulturelle forskelle. Fælles for de deltagende kunstnerne er, at de tilgår haven som en materialitet og en mytologi med symbolsk og historisk betydning og omskiftelighed”, siger Marie Nipper, ekstern kurator på The Present og The Future.

KUNSTNERE I THE PRESENT OG THE FUTURE
Oscar Lhermitte, Ackroyd & Harvey, Cyprien Gaillard, Mark Dion, Fujiko Nakaya, E.B. ITSO, Pia Sirén, Rune Bosse, Ismar Cirkinagic, Sif Itona Westerberg, Elmgreen & Dragset, Lucien Castaing-Taylor and Véréna Paravel, Doug Aitken, Bjarke Ingels Group (BIG), Hans Rosenstrøm, Katharina Grosse, Rirkrit Tiravanija & Nikolaus Hirsch and Michel Müller, Tue Greenfort, Anssi Pulkkinen og Taneli Rautiainen, Simon Starling, Max Hooper Schneider, Alicja Kwade, Henrik Menné, Meg Webster, Sarah Sze, Tacita Dean, Yto Barrada samt Superflex.

KORT OM TRIENNALEN
ARoS Triennial The Garden – End of Times, Beginning of Times tematiserer menneskets sameksistens og syn på naturen og peger på, hvordan forskellige verdensanskuelser (religiøse, politiske, ideologiske, kulturelle eller videnskabelige) har behandlet naturen i kunsten.

Triennalen har tre dele (The Past, The Present og The Future), som udgør den strukturelle ramme for udstillingen. The Past undersøger landskabet og menneskets forhold til naturen set fra et kunstnerisk og idéhistorisk perspektiv, The Present ser på naturens status her og nu, og The Future udforsker den kunstneriske reaktion på miljømæssige forandringer. The Present og The Future kan opleves i juni og juli måned.

Datoer:
•         The Past (på ARoS): 8. april til 10. september 2017/22. oktober 2017

•         The Present (i byen): 3. juni til 30. juli 2017

•         The Future (langs kysten): 3. juni til 30. juli 2017

Det kuratoriske team bag triennalen er museumsdirektør og stiftende direktør for triennalen Erlend G. Høyersten, overinspektør Lise Pennington, museumsinspektør Jakob Vengberg Sevel, ekstern kurator Marie Nipper og udstillingskoordinatorer Anne Mette Thomsen og Ellen Drude Skeel Langvold.

Kilde: ARoS

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Aros Allé 2
8000 Aarhus C

Tir-søn 10-17, ons 10-22

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 87306600

Del

'ARoS-Triennalen The Garden – The Future'

Facebook