Arne Haugen Sørensen: Lys og mørke
9 jan 201613 mar 2016

Arne Haugen Sørensens originale motiv og farvebrug placerer ham som en éner på den danske, såvel som den internationale kunstscene. Hans malerier er på én gang både sprudlende farverige og et udtryk for en meget veludviklet og nuanceret farvesans. Kunstkritikeren Mikael Wivel har meget rammende skrevet, at Arne Haugen Sørensen ”balancerer mellem det passionerede og det naivistiske, humor og gru”. Billederne tager ofte udgangspunkt i fortællinger fra Bibelen og den græske mytologi, og forholder sig til arketypiske problemstillinger fra sindets ubevidste afkroge.

Pressefoto.
Pressefoto.

Arne Haugen Sørensen i fynbomalernes paradis
En af troperne i Arne Haugen Sørensens motivverden er paradisets have. Netop dette var også Fynbomalerne optaget af at afbilde i deres kunst, om end på en ganske anden måde. Johannes og Alhed Larsen virkeliggjorde endda deres bud på paradiset i deres have på Møllebakken – et sted, der endnu den dag i dag emmer af ro og åbenhed. Også fynbomaleren Fritz Syberg skabte et sig et paradis omkring sit hjem på Pilegården og tilbragte somrene i det idylliske landskab ved Fyns Hoved; begge steder bruges som motivverden for det Sybergske paradis. I Arne Haugen Sørensens billeder brydes den paradisiske idyl af vildskaben og kaosset; mens f.eks. Johannes Larsen aldrig malede en bloddråbe på sine billeder – selv ikke på billederne af de døde fugle.

Film om Arne Haugen Sørensen
I udstillingen vises en helt ny portrætfilm om Arne Haugen Sørensen. Producenten Birgit Tengberg besøgte i begyndelsen af december 2015 kunstneren i hans og fru Dorthe Krabbes hjem i Andalusien. Det er der kommet en fin portrætfilm ud af, der i ord og billeder viser Arne Haugen Sørensens spanske paradis.

Kilde: Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet

Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Tir-søn 10-16

Gratis adgang til Kaffehuset, entré til det øvrige museum.

Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 65323727

Arne Haugen Sørensen: Lys og mørke
9 jan 201613 mar 2016

Del

'Arne Haugen Sørensen: Lys og mørke'

Facebook