Anselm Kiefer
2 apr 20176 aug 2017

Anbefalet under Det skal du se! uge 13
For Louis-Ferdinand Céline: Voyage au bout de la nuit

Anselm Kiefers malerier og skulpturer er fyldt med henvisninger til fortiden. Gennem de næsten halvtreds år, der er gået, siden han først begyndte sit arbejde som kunstner i efterkrigstidens Tyskland, har han ladet sig inspirere af historiske begivenheder, litteratur, digtekunst, alkymi, astronomi, kemi og religion. Denne installation omfatter fire malerier og fire blyskulpturer, formgivet som fly. Disse monumentale værker har aldrig været udstillet før.

Kiefer har arbejdet med flyskulpturer skabt i bly siden slutningen af 1980’erne. Værkerne i denne udstilling dominerer det 1500 m2 store rum med deres medtagne, krigshærgede aura. Flyene, der er ladet med allegoriske betydninger, indgår i samspil og dialog med en række malerier, der er op til 6,6 m høje og 11,4 meter brede. Malerierne indarbejder referencer til en række fotografier, som maleren tog under en rejse i Gobi-ørkenen i 1993, og til en scene i den østrigste forfatter Ingeborg Bachmanns roman Der Fall Franza (1955), hvor titelpersonen søger trøst og lindring i ørkenens øde med tragiske konsekvenser.
De mange forskellige henvisninger og materialer kan – men skal ikke nødvendigvis – fortolkes som en afspejling af tanken om ”emanation”, der hævder, at al ting strømmer ud fra og vender tilbage til ét enkelt, uendeligt princip eller guddom.

Ved ferniseringen vil der være taler ved CCs direktør Jens Erik Sørensen, vice-ambassadør ved Den Tyske Ambassade Anke Meyer, og udstillingen åbnes af Kulturminister Mette Bock.

Pressefoto

Om Anselm Kiefer
Anselm Kiefer blev født i Donaueschingen, Tyskland i 1945 og har siden 1993 boet og arbejdet i Frankrig. Efter at have studeret både jura og romansk sprog og litteratur helligede Kiefer sig maleriet. Han studerede først på kunstskolen i Freiburg im Breisgau, dernæst på kunstakademiet i Karlsruhe. Han har udstillet verden over. I 2007 blev Kiefer den første kunstner, der er blevet bestilt til at installere et permanent værk på Louvre i Paris siden Georges Braque modtog samme anmodning omtrent 50 år tidligere. I 2009 skabte han operaen ”Am Anfang” for at markere Opéra National de Paris’ 20-års jubilæum.

Udstillingen er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Ole Kirk’s Fond. Den Tyske Ambassade København, Goethe Institut Dänemark.

Kilde: Copenhagen Contemporary

Copenhagen Contemporary

Refshalevej 173A
1432 København K

Ons–søn 11-18
Tors 11-21

Kontakt

+45 2989 8087

Anselm Kiefer
2 apr 20176 aug 2017

Del

'Anselm Kiefer'

Facebook