Anne Vilsbøll & Emilie Lundstrøm: Arket og solen
28 sep 201927 okt 2019

Sidste chance

Hvad kan transformation af planter? Hvad kan solen?

Fælles for de udstillende kunstneres praksis er deres optagethed af at gøre det usynlige, synligt, fysisk og håndgribeligt. De undersøger, hvad et materiale kan ved at dirigere deres kreative energi ind i tingenes oprindelse for igennem selve processen at nå til nye erkendelser.

Anne Vilsbøll. Pressefoto.

Anne Vilsbøll har igennem 4 årtier forsket i og eksperimenteret med håndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel og anses internationalt og nationalt som en af de pionerer, der har bidraget til at forny det gamle håndværk til en nutidig kunstform. Den gængse opfattelse af papir som separat understøttelsesflade sløres intentionelt i Anne Vilsbølls kunst, hvor hun tegner, maler og former med cellulose, udvundet af planter. Værkerne på den aktuelle udstilling er resultater af undersøgelser af, hvad der ligger skjult indeni papirets rum. Planter er transformeret til organiske webformationer og fundamenter, der er i stand til at absorbere som menneskets hud.

Emilie Lundstrøm har igennem de sidste 5 år undersøgt de ekspressive muligheder for den gamle alternativefotografiske proces cyanotypi, hvor man anvender sollys til fremkaldelse af billeder. Hun eksperimenterer med negativers eksponeringstid og skaber værker på 2- og 3-dimensionelle flader f.eks. papir, sten, silke, beton, marmor. For Emilie Lundstrøm er cyanotypiprocessen den, der bringer hende tættest på oplevelsen af lys, og hvad lys kan. En taktil og langsom proces, hvor solens lys er hjælperen til fremkaldelse af lag på lag i hendes kompositioner. Hun anvender cyanotypi til at skabe velkendte objekter, der forvandles til abstraktioner igennem variationer af eksponeringstid fra lys til mørke. I billedeksponeringer skaber Emilie Lundstrøm flere muligheder for opfattelse af det fremstillede, som man kunne omtale som ”trapper af lys.”

Kilde: HUSET i Asnæs

HUSET i Asnæs

Storegade 31
4550 Asnæs

Tir-søn 13-17

Gratis entré

Kontakt

+45 59650861

Anne Vilsbøll & Emilie Lundstrøm: Arket og solen
28 sep 201927 okt 2019

Del

'Anne Vilsbøll & Emilie Lundstrøm: Arket og solen'

Facebook