Andreas Golder: 100 kg Self-Esteem
29 maj 202027 jun 2020

Andreas Golders udstilling 100 kg Self-Esteem, der kan opleves i Hans Alf Gallerys projektrum, markerer den længeventede tilbagevenden til rampelyset for én af europæisk kunsts fortabte sønner. I 00’erne blev Golder i et stort, internationalt tidsskrift udråbt til sin generations største kunstnertalent, hans navn var overalt – også i Danmark – og den rebelske maler og skulptør kunne praktisk talt vælge og vrage mellem gallerier og museer. Andreas Golder var en rockstjerne.

andreas golder 100 kg self-esteem
Pressefoto.

Men som følge af en serie tvivlsomme karrierevalg og drastiske stilskift, der bl.a. betød, at han på højden af sin succes brød med engelske White Cube, som ellers var ét af tidens mest hypede gallerier, forsvandt russiskfødte Andreas Golder langsomt men sikkert ned i et hul, han tilsyneladende brugte al sin vågne energi på at grave. En episk deroute syntes fuldbragt.

Men talent forvitrer ikke – ikke engang i mødet med et evigt søgende, selvdestruktivt ego. Golder blev samlet op af vennerne, fik en atelierplads hos Jonas Burgert og begyndte langsomt at male sig tilbage til kunstlivet.

I dag, i en alder af 40, har den egensindige knægt fra Jekaterinburg atter fast grund under fødderne. I 100 kg Self-Esteem demonstrerer Andreas Golder på overlegen vis, at hans kunstneriske talent og træfsikkerhed opererer med uformindsket styrke. Udstillingens omdrejningspunkt er en klassisk Golder-skulptur i bemalet bronze: En lille, fedladen klump af et menneske, som i al sin groteske afskyelighed betragter sit nøgne korpus i et spejl; selvforelsket og uinteresseret i verden omkring ham. Skulpturen flankeres af en serie mindre oliemalerier og enkelte akvareller, der alle – ligesom spejlet på væggen – afbilder væsenet i rummet. Stregen og farveholdningen er ekspressiv, sikker – og mest af alt kompromisløs. Det er Golder, som da han var allerbedst.

Andreas Golders værker findes i flere af de toneangivende privatsamlinger herhjemme, ligesom Arken, der i 2008 lagde museum til soloudstillingen It has my name on it, ejer adskillige værker af kunstneren.

Kilde: Hans Alf Galery

Hans Alf Gallery

Holbergsgade 8
1057 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja

tirs-fre: 12-18
lør: 12-15 og efter aftale.

Gratis entré

Kontakt

+45 25 75 10 57

Andreas Golder: 100 kg Self-Esteem
29 maj 202027 jun 2020

Del

'Andreas Golder: 100 kg Self-Esteem'

Facebook