Anders Kirkegaard: Klagesange og lovsange
23 jan 20163 apr 2016

Anders Kirkegaard betragter kunstmuseet i Vejle som ”sit museum”. Han blev tidligt i karrieren repræsenteret i samlingen, som i dag rummer flere af hans hovedværker. Udstillingen er arrangeret i anledning af Kirkegaards 70 års dag og består af karakteristiske og markante værker fra mere end 50 års kunstnerisk virksomhed samt to nye værker malet netop til denne udstilling.

En ener
Da han i 1960erne trådte ind på kunstscenen, blev Anders Kirkegaard hurtigt opfattet som en ener på grund af de figurative billeder og markante holdninger. Alene det, at han malede figurativt, placerede ham fra starten i en outsiderposition sammen med få andre af hans generation, men han skilte sig også ud fra kollegerne med en helt egen farveholdning og motivverden. Den meget belæste kunstner hentede inspiration i græsk mytologi, Biblen og litteraturhistoriens øvrige klassiske sværdvægtere som Dostojevskij og Orwell.

Anders Kirkegaard: Kun den, der har opholdt sig i mørket, har retten til lyset, 1982-86
Anders Kirkegaard: Kun den, der har opholdt sig i mørket, har retten til lyset, 1982-86

At finde ”sandheden”
Han fik fra begyndelsen kunstnerisk succes, han modtog tidligt statslige ydelser, legater og andre udmærkelser, ligesom hans billeder tidligt blev erhvervet af Statens Kunstfond og kunstmuseerne. Sammen med kollegaen H. C. Rylander repræsenterede han i 1984 Danmark på Biennalen i Venedig.

Helt fra begyndelsen af karrieren har Kirkegaard villet finde sin version af ”sandheden”. Han har været søgende og spørgende og har udtrykt sin stærke tvivl om rigtigheden af dette eller hint. I ungdommens billeder er inspirationen ofte fundet i kunsthistoriens værker af surrealistisk tilsnit, idet de mange detaljer og enkeltdele måske ikke almindeligvis burde optræde i fællesskab. Blandt hans kunstneriske forbilleder er italienske renæssancemalere og det 20. århundredes surrealister som Buñuel, Dali og Bacon.

Bredspektret inspiration
Kirkegaards egen krop og hans familie har ofte været udgangspunkt for billeder, der på én gang er private selvportrætter og samtidig eksistentielle og almengyldige. Også mange kulturpersonligheder og samtidens store emner har inspireret ham til malerierne, der i regel har været flere år undervejs. Især ungdommens surrealistiske værker var præget af kendskabet til litteratur, musik og ikke mindst kunsthistorie, men også den modne kunstners skildringer af sig selv og familien trækker på de samme kilder, men er mindre symboltunge og mere almene og generelle. En række billeder af samfund og natur kan virke onde og truende, ligesom flere billeder med deres symbolsprog er nærmest dommedagsagtige.

Skarpe budskaber
Kirkegaard var fra starten så optaget af at meddele sit budskab, at beskueren kunne have svært ved at afkode det, der i den grad var kunstneren magtpåliggende. De figurrige billeders ligeså ordrige billedtitler kunne bidrage til forståelsen og afslørede ofte kunstnerens underfundige eller sarkastiske tilgang.

Mens den vrede, unge kunstner nærede et ønske om at være ”profet” og derfor måtte have en holdning til både publikum og samfund, er den modne kunstner med årene blevet mildere, og hans forventninger har ligeledes taget af i styrke.

Nye værker til udstillingen
I en årrække har Kirkegaard været optaget af landskabet tæt ved hans bopæl i Hundested. Med udgangspunkt i forgængeren L. A. Rings mesterlige tolkning af stemningen en sommerdag ved Roskilde Fjord har Kirkegaard malet sine fortolkninger og parafraser over landskabet.

Til udstillingen har Kirkegaard udført to store nye malerier, der hver repræsenterer de to væsentligste spor i hans arbejde: det uhyggelige og grimme og det smukke og harmoniske. Kunstneren uddyber selv disse spor ved at kalde den ene del for ”Klagesange”, den anden del for ”Lovsange”.

Vejle Kunstmuseum

Flegborg 16-18
7100 Vejle

Tir-søn 11-17

Gratis entré

Kontakt

+45 76813100

Anders Kirkegaard: Klagesange og lovsange
23 jan 20163 apr 2016

Del

'Anders Kirkegaard: Klagesange og lovsange'

Facebook