Alexandra Sophia Handal: Memory Flows like the Tide at Dusk
3 sep 201622 dec 2016

Anbefalet under Det skal du se! uge 35
Dream Homes Proporty Consultants 
er et ejendomsmæglersite, der tilsyneladende sælger eksklusive huse i Vestjerusalem til et israelsk jødisk klientel. Få klik inde adskiller sitet sig imidlertid markant fra andre mæglere, idet husenes tidligere ejere og deres personlige fortællinger dukker op. Sitet er et kunstprojekt og et arkiv over de historier, som officielt ikke findes; historier om at miste identitet, historie og hjem efter delingen af Jerusalem i 1948, der førte til ekspropriering af Vestjerusalem til den nye israelske befolkning. Mange eksilpalæstinensere har stadig nøglerne til deres huse, men har aldrig kunnet vende hjem. Husene markedsføres i dag som ”huse i arabisk stil”.

Alexandra Handal: No Parking without Permission, Jerusalem, Shamaa’a. Pressefoto
Alexandra Handal: No Parking without Permission, Jerusalem, Shamaa’a. Pressefoto

Det blev mødet med en palæstinensisk flygtning i New York, der satte Alexandra Sophia Handal i gang med et 9 år langt research- og udstillingsprojekt, der nu vises for første gang i sin helhed på Museet for Samtidskunst. Palæstinenseren præsenterede Handal for en boligannonce, som viste hans egen families hjem. Den traumatiske palæstinensiske historie var som visket bort af markedsføringssproget – ganske som hele Palæstina netop er blevet slettet på kortet af google maps.

Gennem beretninger og stemmer fra 28 palæstinensiske flygtninge fortæller Handals omfattende researcharbejde historien om en by opdelt i fysiske zoner, såvel som mentale grænser, der ligger dybt forankret i den enkelte person. Med en bred vifte af værker, der inddrager film, foto, tegning, prints og web kombinerer hun personlige erindringer og egne oplevelser med en poetisk tilgang for at skabe ny viden om det, der tilsyneladende så let bliver glemt.

Handal bor og arbejder mellem Palæstina og Berlin. Hun er oprindeligt fra Betlehem, opvokset på Haiti og i Den Dominikanske Republik, og er uddannet fra USA og Storbritannien.

Se værket her

Kilde: Museet for Samtidskunst

Museet for Samtidskunst

Bagtæppet 10
4000 Roskilde

Tir-fre 12-17
Ons 12-20
Lør-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 4631 6570

Alexandra Sophia Handal: Memory Flows like the Tide at Dusk
3 sep 201622 dec 2016

Del

'Alexandra Sophia Handal: Memory Flows like the Tide at Dusk'

Facebook