Aftryk af Ghana
28 aug 20204 okt 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 35

Når kasseret plastik bliver til meningsfuld og smuk kunst
Hvem havde troet, at kasserede klip-klappere, tomme risposer, brugte jutesække og gamle computere kunne skabes om til kunst – og ovenikøbet smuk kunst, der viser en vej ud af miljøspildet? Ikke desto mindre er det, hvad fire kunstnere fra Ghana gør.

Patrick Tagoe-Turkson: Krada (Soul Day), 2020, kasserede klip-klappere på skind, 119 x 80 cm. Pressefoto.

Alle kunstnere arbejder med de aftryk, tegn og spor vi mennesker sætter på verden. Materialerne bearbejder de, renser, river, klipper og fletter, hvorefter de komponerer nye udtryk, hvor det sanselige og farvestrålende kompositioner dominerer udtrykket. Det er vigtigt for kunstnerne både at visualisere en national identitet, og fortælle en historie, men også at have fokus på klima- og miljøspørgsmål. Deres kunstværker udtrykker en relevant, nutidig problematik om samspillet mellem miljøspild og kunstæstetik.

Aftryk af Ghana, er titlen på denne udstilling af fire ghanesiske kunstnere, der alle arbejder med de spor og aftryk, vi mennesker sætter på verden. Sporene finder de i form af kasserede klip-klappere, ris poser, jutesække og gamle computere, som de finder overalt i Ghana. Kunstnerne bearbejder materialerne og komponerer udtryk og farver til nye æstetisk smukke kunstværker, der både udtrykker essensen af Afrika, og symboliserer menneskets enorme overflod af affald.

På grund af corona-pandemien er åbningen af udstillingen fordelt over to dage, nemlig fredag 28. august kl. 16-19 og lørdag 29.august kl. 12-16.

Kilde: Huset for Kunst og Design

Huset for Kunst og Design

Nørrebrogade 1
7500 Holstebro

Fre-søn: 12-16

Gratis entré.

Aftryk af Ghana
28 aug 20204 okt 2020

Del

'Aftryk af Ghana'

Facebook