Carin Larsen og Tine Meyer: Aforismer
31 aug 201924 sep 2019

Fyns Grafiske Værksted glæder sig til at vise ny fotografisk grafik af to damer, der begge er bidt af grafik og foto. Udstillingen tager udgangspunkt i dialogen mellem deres fælles og forskellige arbejdsrum. Både fysisk og ideologisk. Både Carin Larsen og Tine Meyer bruger egne fotos som materiale, de arbejder begge med dybtryk og fotogravuren.

Tine Meyer: Uden titel, 2019.

Carin Larsen udtaler selv om sine værker: “Ideologisk har jeg arbejdet med samspillet mellem objekter af organisk og/eller mekanisk karakter og det rum de befinder sig i. Genstande er taget ud af deres sædvanlige rum og vises i diffuse uvante omgivelser, som en modsætning. Farverne er enkle og billederne udtrykker mine forsøg og erfaringer med denne tanke. Jeg bruger egne fotos, som bearbejdes digitalt i mange lag, efterfølgende er resultatet trykt i fotopolymer”.

Tine Meyer udtaler selv om sine værker: “Aforismer blev til ‘lærestykker’ da jeg tog livtag med lasergravering som en ny metode til dybtryk. Jeg har denne gang arbejdet med at udvikle en ny metode til dybtryk ved hjælp af lasergravering og det har været en rejse i teknik og muligheder og begrænsninger. Resultaterne trykt på Statens værksteder for kunst, er blevet til mere enkle udtryk end jeg først havde tænkt mig, fordi opgaven ellers blev for kompliceret. Da jeg gik i gang, anede jeg ikke hvad det kunne føre til. Det er en proces at udvikle den nye metode, så hér viser jeg hvor langt det er kommet indtil nu. Ideologisk har jeg bearbejdet et organisk objekt, nemlig tulipanen, ved at gøre den til et mønster i en mekanisk gengivelse. Spejling af rum er blevet til et nyt rum som understreger det meget konstruerede og uorganiske næsten futuristiske rum. Dukken af plastik er meget livagtig, og organiske objekter bliver til noget andet og mere end bare genstande.”

Kilde: Fyns Grafiske Værksted

Fyns Grafiske Værksted

Hans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense

Tir-fre 11-17
Lør 10-14

fra juli:
man-fre 11-17
lør 10-15

Gratis entré

Kontakt

+45 6613 9973

Carin Larsen og Tine Meyer: Aforismer
31 aug 201924 sep 2019

Del

'Carin Larsen og Tine Meyer: Aforismer'

Facebook