Academy of Tal R
20 maj 201710 sep 2017

Academy of Tal R er en omfattende udstilling, der for første gang giver et overblik over de sidste 20 år, kunstneren har været aktiv. Siden 1990’erne har Tal R som en af de mest markante kunstnere i sin generation udstillet rundt om i verden, i Europa i særdeleshed, og hans kunst indgår i mange centrale samlinger. Han er en kunstner, der tilsyneladende med lethed og betydelig visuel effekt udfolder sig frit mellem maleri, tegning, collage, kunstnerbøger og skulptur.

Udvalget af udstillingens værker er Louisianas bud på væsentlige sammenhænge i Tal R’s produktion: 55 malerier fra perioden 1996 til nu; collagebilleder fra 1997 til 2008; omkring 30 kunstnerbøger fra 1996 til nu; 32 skulpturer fra 2005 og frem; 25 tegninger fra 1997 til 2015 samt en række nye værker, som ikke tidligere har været udstillet.

Tal R: The Bend, 2016. Pigment and rabbit glue on canvas,
Louisiana Museum of Modern Art. Donation: The New Carlsberg Foundation

Nok er Tal R’s kunst tydeligt bundet til materiale og stof, men også som fortæller har han helt fra starten haft et engagement og et særligt øje for oversete, skjulte og fortrængte rum og for mennesker i det moderne liv. Alt hvad der går imod ensretning har hans interesse og er en ressource for hans tænkning og fantasi. Der er ifølge Tal R ingen lige vej frem gennem livet i forhold til kunstnerisk erkendelse og et personligt udtryk. ”Livets akademi” sætter sporene, og vi finder dem på udstillingen i 1990’ernes tegninger fra ”Baghaven” og frem til de tomme butiksfacader i de helt nye værker.

Med rollen som en lidt ensom ulv i forhold til akademisk indlæring og samtidig i opposition til 1990’ernes udpræget politiske kurs, blev Tal R tvunget til at definere maleriet på sin egen vitale og tidssvarende måde. Man kan sige, at hans kunst fungerer som en slags portaler for erfaringer og følelser, som kun den enkelte kan give den endelige mening og fylde.

Udstillingen vises efterfølgende på Museum Boijmans Van Beuningen, Rotterdam, Holland.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

Academy of Tal R
20 maj 201710 sep 2017

Del

'Academy of Tal R'

Facebook