Århus Kunstakademi udstiller: Stine Clement Petersen – Sprække
15 dec 202218 dec 2022

Stine Clement Petersen: Sprække, 2022.

I løbet af efteråret/vinteren 2022 og foråret 2023 udstiller studerende fra Århus Kunstakademis åbne uddannelse på udstillingsstedet UNDER64.
Fra onsdag den 14. december kan du opleve Stine Clement Petersens udstilling Sprække.

Byggeri kan være kilde til øget tryghed og velfærd, men også en kilde til ulighed, til enkeltes velstand på bekostning af andre. Den økonomiske bundlinje kommer her til at stå i modsætning til en bæredygtig helhed, miljøet og klimaet, borgeres liv og trivsel i hverdagen og ikke mindst respekten for den enkelte bygning, bydeles historie, åndehuller og særpræg. Byggeprojekter ligger oftest klar og færdige, før de kommer i høring og dét først ganske kort før byggerierne går i gang. Mange borgere føler sig ikke hørt – mange lejere sig kørt over. Sprække kan ses som et lille kig ind i byggekulturen i Aarhus.

Udstillingen består af fotos og lyd og er første del af en serie med temaet bolig- og byggekultur. I mine undersøgelser er jeg optaget af respekten for det velovervejede arkitektoniske, håndværket og de enkelte materialer over for forråelsen og kynismen i den urbane byggekultur, der former vores livsverden og vilkårene for vores eksistens. At kunne trække vejret frit, sove roligt om natten, spise, have tøj på kroppen og tag over hovedet hører til menneskets fundamentale behov, hvorpå alt andet hviler. Mange nye byggerier og renoveringer begrundes derfor også ud fra deres ”hensigtsmæssighed”. Myndigheder og boliglovgivning stryger om sig med begrebet, men hvem og hvad vurderer, hvad der er hensigtsmæssigt – for hvad og for hvem?

Kilde: Århus Kunstakakademi.

UNDER64

Frederiks Allé 64, Baghuset
8000 Aarhus C

Ons-fre 15-18
Lør-Søn 12-15

Århus Kunstakademi udstiller: Stine Clement Petersen – Sprække
15 dec 202218 dec 2022

Del

'Århus Kunstakademi udstiller: Stine Clement Petersen – Sprække'

Facebook