Århus Kunstakademis tredjeårsudstilling: Anja Marie Palm – Hvid Vask
23 nov 202227 nov 2022

Anja Marie Palm: Hvid Vask. Foto: Anja Marie Palm.

I løbet af efteråret udstiller tredjeårsstuderende fra Århus Kunstakademis uddannelse på udstillingsstedet UNDER64.

Fra onsdag den 23. november kan du opleve Anja Marie Palms udstilling Hvid vask.

Om udstillingen:
Hver vask har sin egen fortælling om det urene og det rene. I Anja Marie Palms udstilling Hvid vask forstås ordene både i deres enkelthed og kompleksitet. Det hvide og vaskens symbolik forholder sig til det at være ren i tanke, væsen og handlinger, og peger på det bevidste valg.

Værkerne sætter fokus på det renes ritualer, redskaber og industri. Samtidig refererer ordene til økonomi, hvor den hvide vask kommer til at handle om økonomien mellem os, det relationelle udbytte og beregninger. Hvad skjuler vi, og hvad trækker vi fra i os selv og vores interageren med hinanden?

I en samlet stedsspecifik installation bestående af forskellige objekter i blandet form, som readymades, tekst, afstøbninger, keramiske og tekstile skulpturer, tages der udgangspunkt i både vaskehuset og stedet som lager og hukommelse. Der stilles spørgsmål til det vaskbare, pletterne, det vi vil vaske væk og til vasken som system, der regulerer erindringen, tabet, sproget og rummet med bevidsthed om, at det ikke forsvinder.

Vi er, hvad vi husker.

Kilde: Aarhus Kunstakademi

UNDER64

Frederiks Allé 64, Baghuset
8000 Aarhus C

Ons-fre 15-18
Lør-Søn 12-15

Århus Kunstakademis tredjeårsudstilling: Anja Marie Palm – Hvid Vask
23 nov 202227 nov 2022

Del

'Århus Kunstakademis tredjeårsudstilling: Anja Marie Palm – Hvid Vask'

Facebook