A K Dolven: what do I do with the world
30 aug 20177 okt 2017

Onsdag den 30. august 2017 åbner Galleri Bo Bjerggaard sin fjerde separatudstilling med den norske billedkunstner A K Dolven (f. 1953). Udstillingen what do I do with the world præsenterer videoinstallationen A Other Teenager fra 2016, to fotografiske værker med samme titel samt tre nye malerier fra 2017.

what do I do with the world er en udstilling, der omhandler emner som den menneskelige berøring og menneskelige kontakt i vor tidsalder. Den blide, intime berøring er i fokus i videoværket A Other Teenager, i hvilken de medvirkende er placeret i tæt fysisk kontakt med hinanden. A Other Teenager er en 31:31 minutter lang film, der viser atten mennesker liggende på gulvet i en lang kæde, halvt flettede ind i hinanden. Langsomt og næsten umærkeligt smyger en ung kvinde sig hen over kæden af mennesker for til sidst at forsvinde ud ad billedets højre side. Den eneste person i menneskerækken, der har blikket rettet mod os som beskuere, er en teenagepige placeret centralt i billedet.

A K Dolven: A Other Teenager, 2016. 16 m x 1 m video projection with sound. Pressefoto

Videoens lydspor er en komposition af guitaristen Stian Westerhus, som er komponeret på baggrund af samtaler mellem Dolven og Westerhus om vores tid. Musikken er reallyd og blev således spillet for første gang under optagelsen som foregik i ’one take’. Som altid i Dolvens værker er de medvirkende alle personer, der på forhånd har en relation til kunstneren enten som familiemedlem, ven eller nabo.

I værket touching (you) with snow on my fingertip udgør det menneskelige aftryk af kunstnerens fingerspids selve motivet i det intime oliemaleri på aluminium. Værkserien er blid og poetisk i sin titulering og fremstår som en omsorgsfuld gestus.

A K Dolven er født i Oslo i 1953 og bor og arbejder i dag i henholdsvis Lofoten og London. Hun er uddannet fra École National Supérieur des Beaux Arts, Paris i 1979. A K Dolvens værk er repræsenteret i flere store, internationale samlinger heriblandt Art Institute of Chicago, IL, Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk og Tate, Archive Collection, UK.

Alle er velkomne til ferniseringen onsdag den 30. august fra 17-21, hvor vi også åbner udstillingen And in That Place He Did Succumb to What Was Offered med Peter Linde Busk i galleriets vestvendte rum.

Til ferniseringen vil Motown-bandet Manila spille nogle af deres seneste numre, mens vores naboer fra Gorilla serverer lidt godt til ganen.

Kilde: Galleri Bo Bjerggaard

Galleri Bo Bjerggaard

Flæsketorvet 85A
1711 København V

Tirs-fre 13-18
Lør 11-16 eller efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 3393 4221

A K Dolven: what do I do with the world
30 aug 20177 okt 2017

Del

'A K Dolven: what do I do with the world'

Facebook