7 X RUM X TID
9 nov 20172 apr 2018

Louisianas direktør Poul Erik Tøjner blander værker på kryds og tværs – af både genre, størrelse, udtryk, rum og tid – i denne nye præsentation af samlingen, der vises i Sydfløjen. Og som tager forskud på fejringen af museets 60 års fødselsdag i 2018.

7 x Rum x Tid. Installationsview. Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk. Foto: Kim Hansen

Calder, Viola, Warhol og Wall. Klassikere, der møder samtidskunst. Nye navne og nyindkøbte værker sat sammen med de velkendte. Et elsket (og lidt frygtet) edderkoppepar. Et skulpturelt penselsstrøg af Lichtenstein. En tonstung glasskulptur af Roni Horn. En kosmisk generator af Mika Rottenberg. Ti meter striber af Gerhard Richter og en Giacometti, der ikke er større end en tommeltot…

Louisianas direktør Poul Erik Tøjner har sat alt i spil – og blandet “kortene” godt og grundigt – i forbindelse med ophængningen af samlingen. Værkerne er sat sammen i en række tematiske og rumlige forløb, ud fra ønsket om at gøre mulige sammenhænge synlige og pege på nye sanselige slægtskaber. Men også minde os om, at museet er et mulighedsfelt af oplevelser og tænkning, hvor gentagelsen gør nyt.

Kilde: Louisiana Museum of Modern Art

Louisiana Museum of Modern Art

Gl. Strandvej 13
3050 Humlebæk

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - nej

Man lukket
Tirs-fre kl. 11-22
Lør-søn kl. 11-18

Entré til museet
Voksen 145 Kr.
Studerende 125 Kr.

Kontakt

+45 4919 0719

7 X RUM X TID
9 nov 20172 apr 2018
Kurator

Del

'7 X RUM X TID'

Facebook