2097: We Made Ourselves Over: Live in Aarhus
30 okt 20175 nov 2017  kl. 17:30

Anbefalet under Det skal du se! uge 43
Nu kan du opleve den prisbelønnede engelske kunstnergruppe Blast Theory med 2097: We Made Ourselves Over: Live in Aarhus. Eventen kombinerer teater, lyd og installation i en uforglemmelig oplevelse – ”en fantasifuld sammensværgelse, som ryster dig lidt og får dig til at se verden på en helt ny måde”, som The Guardian skrev om en tidligere event af gruppen.

Forestil dig, at du en mørk aften bliver samlet op fra Aarhus Midtby. Du bliver kørt i elbil til et hemmeligt sted. Her sættes du af og oplever år 2097 i tunneler, trappeopgange og stærkt oplyste rum, ledt af en håndholdt GPS. I år 2097 overføres bevidsthed fra de døde til de levende. Molekylære høstmaskiner ødelægger og genopbygger byer. Du skal finde personen fra fremtiden, før tiden løber ud, så du kan komme tilbage til din egen tid. Det er en nat-tur til din fremtid, svøbt i et hypnotisk soundtrack med techno rytmer og dyb, rugende buldren.

“Dette er det største projekt, vi har gennemført i vores 25-årige historie. Vi kombinerer her samfundsengagement, film, installation og interaktiv teknologi til en unik oplevelse, som man vil huske mange år fremover,” siger Ju Row Farr fra Blast Theory.

Blast Theory er anerkendt i hele verden for interaktive oplevelser, der blander spil, teater og teknologi. Gruppens events har været vist på Sundance Film Festival, Tribeca Film Festival i New York, Venice Biennale og the Royal Opera House in London.

Blast Theory: 2097 – Arrival at the locust farm

Journalisten Gabriella Giannachi beskrev et af deres tidligere værker som ”et af de mest komplekse og kraftfulde svar på golfkrigen, produceret i en sfære fra teatrets verden.”

Du kan opleve fremtiden det hemmelige sted i Aarhus fra mandag den 30. oktober til søndag den 5. november. Der er afgang fra Aarhus C hvert kvarter mellem 17.30 og 19.30.

Køb din billet til den unikke 90 minutters rejse her

Billetpris: 125-250 kroner

Du kan læse mere på om 2097: We Made Ourselves Over: Live in Aarhus her

Kilde: Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017

Aarhus

Udvalgt sted i Aarhus C

2097: We Made Ourselves Over: Live in Aarhus
30 okt 20175 nov 2017  kl. 17:30

Del

'2097: We Made Ourselves Over: Live in Aarhus'

Facebook