Video – Nicolai Howalt

Video – Nicolai Howalt

Kunstner Nicolai Howalt fortæller om sin fascination af grundstoffer og metoden bag værkerne til udstillingen ELEMENT. Pressefoto


Nicolai Howalt er aktuel med udstillingen ELEMENT på Viborg Kunsthal, som kan opleves indtil den 5. martsI værkerne undersøger Howalt, hvordan rå grundstoffer kan blive til kunst.

I mørkekammeret har billedkunstner Nicolai Howalt arbejdet på en serie af værker, der metodisk placerer sig mellem ætsning og fotografisk proces. Det er en grundlæggende nysgerrighed i den verden, som omgiver ham, der er er udgangspunktet for projektet ELEMENT, som Nicolai Howalt har arbejdet med ad flere omgange på Statens Værksteder for Kunst.

I stedet for at fremkalde på papir har Howalt valgt at fremkalde på forskellige typer af metalplader, eksempelvis kobber, jern eller aluminium. Gennem den kemiske fremkaldelse begynder metallet at reagere, og dermed sættes en ukontrollérbar proces i gang. Materialet og den kemiske proces får således lov til at ’tale’ i lige så høj grad som selve motivet. Det virksomme er, ifølge Howalt, når tingene ”mislykkedes på en vellykket måde” – når værket vokser ud af materialet med et stærk udtryk, der vidner om dets proces.

Nicolai Howalts projekt er en form for fænomenologisk undersøgelse af grundstofferne som materiale. Et forsøg på at åbne vores forståelse for, hvad et grundstof er, og hvordan det kan se ud.

Se med, når Nicolai Howalt fortæller om sin kunstneriske proces og inspirationerne bag udstillingen ELEMENT.

Kilde: SVK

Nicolai Howalt er født i 1970 og er uddannet ved Fatamorgana – Danmarks Fotografiske Billedkunstskole i 1992.

Hans fotografiske arbejde trækker på traditioner inden for dokumentarfotografiet, men er også inspireret af kunst og kunsthistorie.


Del artiklen

'Video – Nicolai Howalt'

Facebook