Jacob A. Riis: Light In Dark Places
21 jan 201714 maj 2017

Som journalist skrev Riis om livet i byens slumområder og om de uhyrlige konsekvenser, som den stigende fattigdom førte med sig for tusindvis af mennesker, særligt dem, der var immigreret til USA i håb om et nyt og godt liv. Uhumske levevilkår, arbejdsløshed, kriminalitet og sundhedsfarlige forhold var en del af hverdagen hos mange, der således hurtigt fik bagsiden af drømmen om ”Den Nye Verden” mod vest at mærke.

Jacob A. Riis: I Scrubs, Little Katie, 1891-92, Jacob A. Riis Collection, Museum of the City of New York

Da Riis i slutningen af 1880’erne begyndte at tage fotografier fra slumkvartererne på New Yorks Lower East Side, kom der pludselig virkelige ansigter på den nød og elendighed, man hidtil kun
havde kunnet læse om. Riis’ hovedpersoner var bl.a. hjemløse, vagabonder, gadedrenge og kriminelle bandemedlemmer og tilsammen var de med til at fortælle historier om byens såkaldte ”anden
halvdel”, som også er titlen på den bog, som Riis udgav i 1890.
Det fotojournalistiske arbejde blev et skelsættende vendepunkt for Riis. På kort tid skabte han sit livsværk, hvor håbet om at forbedre de fattiges levevilkår var drivkraften. Riis fik stor succes med
sine illustrerede foredrag, som han rejste USA tyndt med frem til sin død. Beretningerne om personlige oplevelser fra New Yorks slum og den – på daværende tidspunkt – særegne måde at fortælle
om dem på, satte markante og afgørende spor i det amerikanske samfund. Senere skulle Riis’ arbejde være med til at bevirke sociale reformer, hvilke ikke kun ændrede den sociale dagsorden i USA. Fremadrettet fik det også reel indflydelse på amerikansk politik.
På Jacob A Riis. Light in Dark Places vil fotografier, foredragstekster, magasiner, breve, dagbogsoptegnelser, bøger samt fotografiske objekter være med til at fortælle historien om Riis’ liv og virke.
Udstillingen er udarbejdet af Museum of the City of New York, hvor den blev vist i foråret 2016. Siden har den besøgt Libary of Congress i Washington D.C. og Kunstforeningen GL STRAND i
København. Udstillingen slutter i Ribe – i Riis’ barndomsby og i det hus, hvor han som ung arbejdede som tømrer og hvor hans hustru Elisabeth voksede op. Således sættes der punktum for en fantastisk historie om en sand pionér, som den dag i dag stadig er en vigtig del af amerikansk historie.

Udstillingen er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Terra Foundation for American Art.

Kilde: Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum

Sct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe

tirs-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 75420362

Jacob A. Riis: Light In Dark Places
21 jan 201714 maj 2017

Del

'Jacob A. Riis: Light In Dark Places'

Facebook