Livsværker – billedhuggeren Keld Moseholm
14 jan 20172 apr 2017

Et langt liv med skulptur
Moseholms karakteristiske stil og udtryk er elsket af mange mennesker. Hans værker er kendte, nogle for deres ligefremme udtryk, andre for de finurlige indfald, der ofte overrasker ved den måde hvorpå han forener humoren, alvor, naturlighed og absurditet. Livsværker præsenterer et bredt udsnit af Moseholms værker fra perioden 1961–2016. Dermed kan man opleve en rød tråd over lang tid i hans fortolkning af menneskefiguren, behandlingen af materialet og hele hans arbejde med former, overflader, rytme, bevægelse samt tyngde og lethed.

Keld Moseholm: Stige gennem sten. Foto: Kirstine Mengel, 2004

Der er vigtige eksempler på klassiske og naturalistiske portrætbuster, torsoer og statuariske skulpturer, som i dag nok er den mindst kendte side af Moseholms produktion. Der vises et udvalg af modeller og udkast til større udsmykninger, og her er den klassiske stil til dels erstattet af en mere karikerede og fabulerende figurfremstilling, hvor mænd eller kvinder tumler rundt eller optræder i surreelle situationer med usandsynlige og mærkværdige gøremål. Dertil omfatter udstillingen en række livfulde croquistegninger, som giver et indblik i kunstnerens skabelsesproces og de mange øvelser med at studere den levende krop og dens bevægelser. De fleste skulpturer er udstillet indendørs, mens to er opstillet foran Kurbygningen i KunstCentret Silkeborg Bads skulpturpark. I alt 36 skulpturer, 50 bronzemodeller og godt 100 tegninger.

Baggrund
Moseholm er en meget produktiv billedhugger. Ikke alene har han deltaget i et omfattende antal solo- og gruppe-udstillinger, men få nulevende kunstnere har leveret så mange værker og udsmykninger i det offentlige rum i ind- og udland som han. Kunstneren debuterede i 1961. Han har en lokal tilknytning til Fyn, hvor han er bosat nær Faaborg. Han har udført særligt mange opgaver rundt om på Fyn, og har dertil f.eks. været med til at starte kunstnerværk-stederne på Hollufgaard ved Odense for nu over 25 år siden. Han er også landskendt med udsmykninger rundt om i hele landet, og dertil udenlands, hvor flere af hans værker findes i blandt andet Australien, Holland og Schweiz i forlængelse af hans villighed til at rejse og udstille her. For yderligere om hans biografi, se: www.moseholm.dk

Udstilling og katalog er produceret af Faaborg Museum med støtte fra Den Faberske Fond, Ole Kirk’s Fond, A.P. Møller Fonden, Møllerens Fond, Marius Pedersens Fond.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Marts:
Tirs-fre 11-16
Lør-søn 11-17

April:
Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Livsværker – billedhuggeren Keld Moseholm
14 jan 20172 apr 2017

Del

'Livsværker – billedhuggeren Keld Moseholm'

Facebook