Et rum er sjældent en samling af ting et tilfældigt sted, men en scene, hvor forskellige aspekter af vores karakterer kan udspille sig. Huse og hjem kan være de mærkeligste, mest uforklarlige steder af alle, et sted at dagdrømme, et sted for komplekse intime relationer. Opaline er en gruppe nye værker, der samlet set arbejder med ideen om interiøret som fiktiv biografi.
I et tableau af hybrid-lignende genstande, print og skulpturer – hvoraf nogen har en lighed med planter og andre med dekonstruerede møbel-fragmenter – iscenesættes en undersøgelse af fiktive formater, objekt-liv og det ustabile.
Kilde: Danske Grafikeres Hus